tirsdag den 4. april 2017

now let my troubles solve themselves

Min hjerneaktivitet rækker ikke til meget andet end en hurtig opremsning over betragtninger fra den sidste uges tid, hvor jeg:

- fandt særdeles bizar og underspillet dyster spejder-diorama i et vindue på Tagensvej. Der er altså sket noget slemt i den spejderlejr, selvom pigen med teltsnoren stadig ser underligt tilfreds ud, liggende halvt ude i søen. 

- opdagede udsmykningen, fordi jeg gik forbi stedet tre gange på kort tid. Jeg var sådan set gået over Fredensbro, da jeg i mit Pokémon-spil opdagede en Skarmory, som jeg ikke havde, med nearby-funktionen. Så trissede jeg troligt tilbage over broen og fangede den med en ultra ball på Ryesgade. Foråret har gjort det lidt sjovere at spille Pokémon igen.

- har været på arbejde i weekenden med en god kollega, og midt imellem museurin og nuttede rotteunger fandt vi et fællesskab i musikken - vi har været til koncerter med mange af de samme kunstnere; men hvor jeg har set de fleste kunstnere i løbet af de sidste ti-femten år, så hun dem i firserne. Hun nævnte Neil Young, Lou Reed, Leonard Cohen, David Bowie (som jeg aldrig fik set - jeg er meget misundelig!), Iggy Pop, Depeche Mode, Kate Bush og Patti Smith, og det var så syret at stå og snakke om 'min' musik med nogen fra en anden generation, der jo med rette føler, at musikken er 'hendes'. Nu hører vi The Doors når vi øremærker mus, hvilket er cirka femhundrede gange bedre end 'Kombardo'-reklamen

- har haft en lidt uventet fridag. I dag. Jeg er stor tilhænger af fagforeninger, men det var min tidligere arbejdsplads og kollegaer måske ikke, ahem, så det kom lidt bag på mig, at jeg det nye sted 'skal' have en fridag, når jeg har været på weekendvagt og arbejdet ti dage i træk. Det klager jeg bestemt ikke over, og jeg savner da heller ikke mine tidligere vanvidsstræk med 12-timers vagter i 21 dage i træk. (Åh, december måned, mon du nogensinde bliver normal for mig igen?). 

- har brugt den uventede fridag på at gøre rent. Vi får besøg af mine svigerforældre i weekenden, og selvom min kærestes mor er den sødeste, varmeste og rareste kvinde, glemmer jeg aldrig den første gang hun besøgte os og kørte pegefingeren henover lampen for at tjekke for støv. Og ja, den var mega støvet. Jeg havde knoklet for at gøre lejligheden skinnende ren, men havde glemt loftslampen i stuen. Den glemmer jeg aldrig igen. 

- har taget en graviditetstest og været jublende lykkelig over den ene streg der betyder, at jeg heller ikke denne gang har en fremmed organisme voksende i min mave. Det er nok efterhånden blevet min største skræk at være usynligt gravid - for jeg kender altså nogen, der kender nogen, der kender nogen, der kender én, som pludselig gik i fødsel uden hun vidste, at hun var gravid. Det KAN ske, og det skal IKKE ske for mig! 

6 kommentarer:

  1. Haha, livets gang. Du har simpelthen skrevet et generisk blogindllæg der kunne gælde hvornår det skulle være uden dato :D Jeg er vild med det.

    SvarSlet
  2. Haha, kongeligt indlæg Tine. Jeg havde engang, første gang jeg holdt fødselsdag i min "nye lejlighed" gjort rent fra kælder til kvist i en 2 måneder gammel, ny-renoveret lejlighed (med andre ord: der var skinnende rent!), brygget Peter Larsen kaffen, pyntet kager, luftet ud, taget pænt tøj på, og skælvende åbner døren, for NU skal den vises frem. Og of course, træder min mor ind og siger: "Gud Anne. Har du lagt det hæklede tæppe med vrangen ud? Helt ærligt, hvordan kan du ikke se, se at det er på den her side hæftningerne er? Tsk tsk", folder det ud og lægger det sammen igen med en "håbløse pigebarn" mine og ler sigende til de resterende gæster. HOW THE FUCK?! :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, og hvor er det rart at jeg ikke er den eneste, der har været udsat for et skarpt falkeblik fra kvinder i familien. Hvorfor kunne de ikke bare bemærke alt det rene og pæne? :D

      Slet
  3. Haha er vild med det her indlæg:D

    SvarSlet