torsdag den 22. juni 2017

oh, my vision is blurred again

Allerførst bliver jeg lige nødt til at sige velkommen til en lille bunke nye følgere. Jeg har været lidt bagud i min bloglæsning, og først nu har jeg fundet ud af, hvor I kommer fra - hvidkaffe spurgte efter bloganbefalinger i sidste uge, og både Udkastet og Aalborg-søstrene har skrevet nogle virkeligt pæne ting om mig. Det er jeg meget glad for og beæret over, og det betyder ekstra meget, når det kommer fra nogle af mine yndlingsbloggere. Og så må jeg også knytte en kommentar til min lettere uheldige timing, der betød, at jeg mødte potentielle nye følgere med et indlæg om chips - på den anden side er det jo et meget typisk indlæg for mig, og jeg kan lige så godt tone rent flag fra starten.

I dag ville min mor - den søde pige på billedet - være fyldt tres, men i stedet er det nu fire et halvt år siden hun døde. Hun har fyldt ekstra meget i min bevidsthed de sidste par måneder, for selvom hun hele tiden har manglet, føles det nu helt uretfærdigt, at hun ikke kan få lov til at opleve alt det gode der sker i vores liv. Altoverskyggende er min søsters graviditet, for jeg skal nemlig være moster til en lille pige til november! Det er en helt fantastisk nyhed, og jeg bliver helt rørt, hver gang jeg tænker på det. 

Min mor ville have været verdens bedste mormor, og hun ville sådan have nydt at se min søster blomstre op igen. Hun ville have glædet sig til sin nye titel, og hun ville have haft masser af tid og kærlighed til at hjælpe og støtte, og jeg er ked af det på alles vegne over, at hun ikke kommer til at være en del af det. Min mor var så fantastisk, og jeg kan ikke forstå, at jeg aldrig kommer til at se hende igen. Jeg har nævnt det før, men det er stadig som om en lille del af mig ikke forstår, at hun ikke kommer tilbage igen, for det virker simpelthen for uretfærdigt. 

Jeg har fået snakket lidt om hende de sidste måneder. Hun er en stor del af historien om mig, og selvom hendes død selvfølgelig ikke er min indgangsreplik når jeg møder nye mennesker, fortæller jeg tit om hende, når jeg har lært folk lidt bedre at kende. På mit arbejde er jeg på en lille afdeling sammen med fire skønne, modne damer (der alle har børn), og jeg håber ikke, at jeg fornærmer nogen når jeg siger, at det er dejligt med noget der kunne minde om lidt moderlig omsorg i hverdagen. Jeg har i hvert fald fortalt dem om min mor, og de har fortalt mig om deres familier - og spurgt om råd om deres teenagere. Det er mildest talt ikke min spidskompetence, men jeg kan fortælle dem om, hvordan mine forældre hjalp mig, når jeg havde det svært. For det gjorde de godt, og jeg bliver mere og mere bevidst om, hvor heldig jeg har været med at vokse op i en så omsorgsfuld og opmærksom familie.

I aften vil jeg tænde et lys for min mor. 

4 kommentarer:

  1. Bliver både glad og rørt når jeg læser dit indlæg <3

    SvarSlet
  2. Jeg kunne virkelig godt lide chips-indlægget, og jeg er også rigtig glad for, at jeg blev vist herind. :-) Go' aften herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg rigtig glad for! Jeg er også meget glad for at følge med hos dig - og du skal nok lære at holde af København. :)
      God weekend!

      Slet