tirsdag den 25. juli 2017

hold your hands up to your eyes again

Nu er det sjældent specielt trist når jeg viser billeder fra tyske kirkegårde, men jeg tænkte alligevel, at det skulle efterfølges af et lidt... lettere indlæg med nogle af de mange(!) fjollede ting, vi stødte på i vores færden på grænsen til Bayern. De første par billeder er fra Rothenburgs torturmuseum, hvor min søsters kæreste og jeg hurtigt fandt os selv i gabestokken, selvom vi hverken havde lavet ballade i trafikken eller smidt med affald. Jeg besøgte museet første gang da jeg var noget yngre, og det har haft en næsten mytologisk status i min erindring lige siden, hvilket altid er svært at leve op til. Det var dog næsten lige så sejt som jeg huskede det - og med en enormt omfattende samling af alt fra torturinstrumenter til lovsamlinger og spiddende satiriske tegninger; jeg tænker, at manden på tegningen ovenfor ikke har været synderligt begejstret for at blive portrætteret som en æsel-numse-piller. 
Vi besøgte også en tre-fire kirker på turen; blandt andet for at se billedskærerkunst fra 1490'erne af Tilman Riemenschneider. Det er helt ufatteligt, at noget så smukt og imponerende blev lavet for så længe siden! At vise dårligt belyste billeder af et gammelt træalter er dog for tørt, selv for mig, så jeg har fundet tre andre, mere interessante kirkescenarier til jer. Jeg kom til at grine højt af bordtableauet med det tilsyneladende afhuggede barnehoved og frygtede kirketjenerens irettesættende blik, men han foreslog senere at putte en ekstra hat på Tilman Riemenschneider med et Snapchat-filter, så han var ret chill. 
Maden er altid et kapitel for sig selv når jeg er i Tyskland, og jeg går all-in på fantastiske schnitzler, kantarelsovs og käsespätzle hvert år. Man kan dog ikke være lige heldig hver gang man spiser ude, og i år bød både på et afhugget munkehoved rullende rundt under bordet og et par halvhjertede osteschnitzler. Fedtemaden var der intet galt med - jeg finder det bare helt absurd, at jeg eeeelsker en fedtemad i Tyskland, men aldrig kunne drømme om at spise én derhjemme. 
Til sidst et billede af en stakkels landmand, der er i gang med at feje omkring en halv mødding tabt fra traktoren ind til siden af vejen. Sådan kan det gå. Jeg har i det hele taget set flere traktorer på min ferie end jeg har gjort de sidste ti år tilsammen - og det endda til trods for, at jeg lærte at køre i en sidste år. Vi var virkelig kommet på landet, og det var skønt; og jeg har som altid været halvdeprimeret over at vende tilbage til København. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar