fredag den 21. juli 2017

the melody comes pouring out her eyes

Efter en ualmindelig trist, regnfuld og grå dag i København, er det rart at kunne se tilbage på Tysklandsturens varmeste dag, der fornuftigt nok blev tilbragt ved årets badesø, Münstersee. Når vi er på ferie, er lokalisering af en egnet badesø altid øverst på dagsordenen, og selvom kvaliteten af vandet i søerne er noget varierende, lykkes vi altid med vores projekt. Sidste års Fichtelsee levede ikke helt op til vores forventninger med okkerbrunt vand, forrige års Titisee var okay, mens Eibsee ved foden af Zugspitze var den allerbedste. I år var vi også ret heldige - søen var virkelig fin; tilpas stor, fantastiske omgivelser, fyldt med fisk, med trappenedgang til det dybe vand - og ikke mindst en fjern søbred, hvor alle os med hunde kunne være uden at genere de andre gæster. Søen var så skøn, at vi senere på ugen vendte tilbage til en aftenbadetur. 
Silke fylder otte år til efteråret, men hun har mildest talt aldrig været en vandhund. Hvis hun kan se bunden, kan hun lige lokkes med ud indtil vandet rammer hendes mave, men vi skal et godt stykke over de tredive grader, før hun ligefrem springer i vandet. Det nyeste medlem i familien er Quark på fem måneder, og eftersom han en dag skal vokse op og blive en stor, stærk jagthund, der skal hente ænder i iskolde moser, skulle han meget gerne være lidt gladere for vandet. Han udviste heldigvis en ret stor begejstring for at lave uelegante maveplaskere, så selvom han mangler lidt finesse, er der bestemt potentiale.

Den lille ballademager er i øvrigt slet ikke så lille mere, for han er allerede vokset Silke over hovedet. Og stakkels Silke, der plejer at blive overdynget med hundeelskende tyskeres udelte opmærksomhed, må nu se sig glemt til fordel for en charmerende teenagelabrador. Jeg tænker, at det nok skal vende igen næste år, når han er en voksen hund og hun stadig er ekstra charmerende med en unik bygning og to forskellige farver øjne. 
Vi boede i den smukke Taubertal, og lige meget hvilken vej vi kørte langs floden, stødte vi på flotte, gamle byer, der alle lokkede med bindingsværkshuse, slotte og god mad. I Weikersheim var der tilmed en imponerende flot skulpturudstilling af den polske kunstner Malgorzata Chodakowska, og jeg kunne slet ikke stå for hendes flotte kvinder. Der var også en fotoudstilling på rådhuset af hendes skulpturer, men jeg synes det var helt særligt at kunne se figurerne udendørs; glitrende i solen eller fyldt med regndråber efter et tordenskyl. For lige at afbalancere har jeg tilføjet et billede af mig selv og to intetanende kvinder - turens eneste isdessert (som vi klogt har omdøbt til 'frokost') skulle naturligvis også foreviges. 

2 kommentarer:

  1. Mon Quark nogensinde bliver elegant?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber det næsten ikke. Jeg er ret vild med ham som han er.

      Slet