torsdag den 17. august 2017

I don't wanna dream if it don't come true

I går var det endelig blevet tid til det øjeblik, jeg har ventet på i årevis - biografpremieren på filmatiseringen af mine elskede The Dark Tower-bøger af Stephen King. Som tidligere nævnt havde jeg virkelig prøvet at sætte mine forventninger ned til et absolut minimum, hvilket faktisk bevirkede, at jeg blev lidt positivt overrasket! Der var naturligvis rigtig mange ting galt med filmen, og de fleste af mine bekymringer var også velbegrundede, men det er trods alt en Stephen King-film med et ret højt budget, og det er jeg ikke så vant til at se. Min ledsagende veninde - der ikke er bekendt med universet - synes faktisk, at det var en decideret god film, omend noget forvirrende ind imellem. Det forstår jeg godt - der var ufatteligt mange henvisninger og forhistorier, man ikke havde en chance for at kende, hvis man ikke har læst bøgerne. 

Man kan sammenligne denne ultrakorte fortolkning af The Dark Tower med en udgave af Ringenes Herre, der starter med Frodo og Sam ved Mordors porte uden at gå i dybden med at fortælle hvorfor de er der, eller for den sags skyld nævne resten af The Fellowship og hele Middle-earth. Det kunne stadig blive en okay film, men der ville mangle både motivation og følelser - og det gjorde der også i The Dark Tower. Jeg synes dog godt jeg kunne mærke, at den danske instruktør Nikolaj Arcel også er fan og kender universet - jeg ville bare ønske, at han havde fået mere plads at udfolde sig på. Det gik alt, alt for stærkt.
Jeg har været meget skeptisk omkring castingen af Idris Elba som min elskede Roland. Min skepsis blev gjort til skamme, for han gjorde det faktisk ganske godt (selvom jeg stadig drømmer om at se Viggo Mortensen i rollen). Matthew McConaughey overspillede en anelse, og hans vanvittige ondskab forblev nærmest uforklaret, men han var også okay som The Man in Black. Vigtigst af alt var den unge Tom Taylor, der spiller Jake Chambers, ikke irriterende, men både sympatisk og relativt velspillende, hvilket ikke altid er tilfældet med børneskuespillere (okay, han er seksten, men i bøgerne er Jake altså kun elleve.)  

Jeg er ambivalent omkring mit håb om at filmen klarer sig nogenlunde. Den er blevet slagtet af anmelderne (der er en virkelig harsh anmeldelse fra Politiken her, som jeg desværre er ret enig i) og jeg har egentlig heller ikke behov for at se endnu en film efter samme opskrift, men der går rygter om en tv-serie, hvilket jeg finder meget mere lovende. Det kræver dog nok, at filmen ikke flopper totalt, men selv med det i baghovedet kan jeg ikke  for alvor forsvare en anbefaling om at se den i biografen, for man skal nok være særligt glad for Stephen King (eller trods alt ret flot action) for at få en rigtig god oplevelse med Nikolaj Arcels The Dark Tower.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar