onsdag den 30. august 2017

I might have a taste cause the first one's free


Det passede ikke helt, da jeg sagde, at jeg var færdig med dette års Tysklands-indlæg, for jeg har naturligvis også benyttet lejligheden til at smage på nye varianter af chips fra vores naboland. Denne gang kan jeg præsentere hele tre gæsteanmeldere til at give jer et mere objektivt billede af chipsenes standart, nemlig min far, søster og min søsters kæreste. Hundene kunne egentlig også have været med, men de virkede umiddelbart til at ville give alle poser topkarakterer, og det er ikke særlig repræsentativt.

Første pose til bedømmelse var Käse Bälle fra Wurzener, der havde lavet en særdeles kreativ og indbydende forside. Desværre kunne indholdet ikke helt leve op til den lovende pose; majsboldene var lige luftige nok og smagte mere af pap end af ost. Man skal dog ikke undervurdere udformningen, for de var sjove at spise og nemme at fråde, og testpanelet er derfor blevet enige om et lille fem-tal til den grønne pose. 
Crunchips fra Lorenz er altid leveringsdygtige i en interessant, ny, limited edition-variant, og denne gang skulle de tyndtskårede kartoffelskiver altså smage af det mayonnaise, der puttes oven på hollandske pomfritter - en meget specifik smag, men jeg kan selvfølgelig godt se, at 'mayonnaise med antydning af sennep' ikke virker helt så appellerende. Crunchips ligger i discount-enden af skalaen, og laver med det i mente faktisk nogle ret fine poser, og jeg synes da også at denne var ganske tillokkende med lækre pomfritter, kæk dreng og flotte farver. Indholdet var der lidt delte meninger om, hvilket kan tilskrives vores varierende forhold til sennep - min søster og jeg fandt dén del lidt for dominerende, og det ødelagde for os en ellers interessant smag. Hun og jeg endte på et fem-tal, mens min far og svoger svingede sig helt op på et syv-tal. 
Tredje pose var også fra hyldens billige ende, men jeg bliver altid fristet af poser, der har et stort billede af ost på forsiden. I år var jeg faktisk overrasket over det relativt store sortiment af chips - jeg plejer ellers at være lidt skuffet over Tysklands beskedne udvalg på chipsfronten - men det kan nok også skyldes, at vi i år besøgte de helt store, to-etagers varehuse, der også lokkede med alverdens Kinder-produkter, Käsespätzle på brev og rørende billig shampoo og Nutella. Det var derfor svært at vælge bare fire poser, når der også skulle være plads til gensyn med gamle klassikere, men jeg er ikke ked af, at disse Riffel Chips med Sauerrahm & Käse blev en af dem. Chipsene var store, tykke og lækre, og selvom smagen gerne måtte have været dobbelt så kraftig, var den god og oste-agtig. Jeg ender på et syv-tal, min søster én karakter lavere, og min svoger er af uransagelige årsager helt nede på et to-tal - min hukommelse sviger mig, og jeg kan ikke huske hvorfor. 
Som jeg lige har beskrevet, er ostechips helt uimodståelige for mig, så da jeg så at mit tidligere favoritmærke Pringles (jeg er med tiden blevet lidt træt af deres ensformige, ofte underkrydrede kartoffelpulverskiver) var kommet på banen med en Emmentaler-variant, kunne jeg ikke få armene ned. De levede heldigvis op til mine høje forventninger, for smagen var utrolig lækker og rigelig, og jeg giver med glæde røret et stort ni-tal. Jeg smagte først chipsene, da jeg var tilbage i København, og jeg er virkelig ærgerlig over, at jeg kun havde et enkelt rør med hjem i kufferten - men af samme årsag ved jeg ikke, hvad resten af testpanelet ville have givet chipsene; jeg kan kun huske, at min søster efterspurgte endnu mere ostepulver (hvilket for mit vedkommende ville have givet karakteren endnu et nøk opad.) Nu håber jeg bare, at Emmental-varianten bliver en fast del af sortimentet, så jeg kan hamstre Pringlesrør, når jeg vender tilbage næste år. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar