søndag den 20. august 2017

I should've practiced my scales

I morgen har jeg min første skoledag nummer én million, når jeg vender tilbage til Roskilde Tekniske Skole for at gennemføre mit første og andet ud af fire hovedforløb, som jeg tager ind imellem min praktik. Det er næsten præcis et år siden jeg startede på grundforløbet - det var et par måneder jeg var rigtig glad for, men nu har jeg på ingen måde lyst til at vende tilbage. Jeg har altid været glad for at gå i skole, og jeg synes det er ret fantastisk at leve i et land, hvor jeg - efter at have gået i folkeskole, på efterskole, i gymnasiet og på universitetet - med en bachelor i hånden stadig kan (kunne) få lov til at starte helt forfra på en erhvervsuddannelse. Men jeg har også gået meget i skole. Det var så fedt at få lov til for alvor at komme igang med min nye tilværelse, da jeg startede på min elevplads i januar, og jeg har lært noget nyt hver eneste dag - jeg synes slet ikke, at jeg har tid til at komme tilbage i skole nu.

Selvfølgelig glæder jeg mig også til at få noget mere teoretisk viden om f.eks. avl og genetik. Jeg har bare hørt mange lettere uheldige historier fra tidligere elevers hovedforløb; først er man ikke inddelt efter område (zoologiske have-dyrepassere, forsøgsdyrepassere, dyrehandlere og hestemanagere), så i morgen skal jeg nok starte i en klasse med over fyrre andre. Ingen lærere kan overskue fyrre elever, så alt arbejde foregår i grupper (nooooo!) - både i klassen og til de større projekter - og det er svært at finde emner, der er relevante for alle, så meget af undervisningen virker irrelevant. Og det er dét, jeg har det svært med. Bevares, sidste år blev jeg interesseret i noget så bizart som dyrkningen af en græsmark, men nu har jeg fundet min elevplads, og det er ikke vigtigt for mig (selvom det er spændende) at lære om dynamikken i en ulveflok eller at kunne redegøre for hestes fordøjelsessystem.

Hvis jeg skal være helt ærlig, er det nu ikke så meget undervisningens kvalitet, jeg er bekymret for. Det skal nok gå. Jeg har bare ikke helt mod på endnu en første skoledag, endnu en omgang endeløse præsentations- og socialiseringslege, navnerunder, skattejagt, kageordninger, gruppedannelser, akavet morgenpendling, frokostudfordringer og smalltalk. Der er dog heldigvis en meget lille del af mig, der også glæder mig lidt til at se, hvem jeg skal tilbringe de næste tre måneder med. Jeg føler, at jeg har tilstrækkeligt med gode venner i mit liv, men sådan havde jeg det også inden jeg startede sidste år, og jeg fik alligevel en virkelig god veninde ud af opholdet (hende, der så The Dark Tower med mig da min kæreste ikke gad). Nå, uanset om jeg vil det eller ej, ringer mit vækkeur i morgen tidlig klokken halv seks, og så snupper jeg endnu en første skoledag. 

3 kommentarer:

  1. Jeg har stadig en ambition om at følges med dig en morgen eller to... #tidligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være SÅ hyggeligt. I hvert fald, når jeg om et par uger ikke længere er ved at omkomme af træthed, når jeg sidder i toget. Føler mig igen næsten syg, når jeg står op før klokken seks! :D

      Slet
    2. Jeg er heller ikke så festlig kl. 7 om morgenen lige for tiden. Men lad os forsøge om et par uger ;)

      Slet