tirsdag den 1. august 2017

life forms around you when you leave

Vi boede i Archshofen - en lillebitte by uden gadenavne, der i størrelse, type og aktivitet mindede meget om vores elskede Bettwar, der kun lå otte kilometer væk. Da landsbyen ikke ligefrem kan kaldes et udflugtsmål i sig selv, er jeg lidt varsom med at fortælle anekdoter, skamrose indbyggernes kulinariske evner og vise billeder fra underskønne Bettwar, men byen har altså en helt speciel plads i hjerterne hos min familie og mig, da vi utallige gange har brugt byen som overnatningssted på vej videre sydpå. På Gasthof Alte Schreinerei laver de områdets bedste mad, og i år vendte vi tilbage hele to gange. I husker måske det tidligere viste, forkølede forsøg på en osteschnitzel - her er en perfekt en af slagsen. 
Det var ekstra specielt at være i Bettwar uden min mor, selvom det vist allerede er tredje gang vi besøger stedet siden hendes død. Hun fylder naturligvis mest, når jeg besøger min far i mit barndomshjem, men der er også noget helt særligt over at besøge steder, der stadig gemmer på lidt af dem, man har mistet, og vi kunne i hvert fald alle sammen mærke hende i den lille, søvnige by. Ingen af os er religiøse, men vi tændte alligevel et par lys for hende i nogle af de mange kirker vi besøgte (og ja, så viste jeg lige alteret alligevel. Men det er altså også ret pænt). 

Som jeg også nævnte her, så mangler min mor lidt ekstra nu, fordi min søster skal have en lille pige til november. Jeg bliver stadig helt overvældet af følelser, når jeg tænker på det, og det virker så vanvittigt uretfærdigt, at min søster ikke får lov til at have sin mor hos sig lige nu. Karoline fra I carried a watermelon har selv mistet sin mor, og hun sætter meget præcist ord på meget af det, der fylder hos både min søster og jeg. Jeg kan ikke det samme som vores mor kunne, men jeg vil gøre alt hvad jeg kan for min søster, og igen - jeg ville sådan ønske, at vi boede tættere på hinanden. 

6 kommentarer:

  1. Hvor er I bare søde I to, det er så godt I har hinanden - både I den blandede glæde og sorgs miskmask, der uundgåeligt kommer, når den nye lille nye melder sig på bane :)

    Vores mormor og morfar døde desværre i start 40'erne, og vores mor referere også ofte til, det er så hårdt, at ingen af dem fik mødt mig eller vores lillesøster - og at vores moster (21, dengang) aldrig fik vist nogle af sine nu 3 børn frem. Ham morfar, må uddele ekstra knus for to ;)

    Ellers nogle hyggelige glimt - den tallerkenfuld, er sgu næsten et udflugtsmål i sig selv :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en virkelig dejlig kommentar, Anne. Jeg er ked af, at I aldrig nåede at lære jeres morforældre at kende; der er nu et eller andet særligt over dem. Det må have været voldsomt for både jeres mor og moster - især hvis det skete lidt pludseligt, som det tyder på. :( Godt, at resten af jeres familie holder sådan sammen. :)

      Og ja, er du sindssyg, det var god mad! :O

      Slet
    2. Ja, det må bestemt have været en omgang - uopdaget, hurtigt-dræbende lungekraft hos morfar og en højresvingsulykke kort tid efter på min smukke mormor, gjorde udslaget. Så ja, pludseligt og med garanti ualmindelig sørgeligt. Du har ganske ret i, at vi værdsætter alt det gode vi ellers har, såvel som I også gør - og begge mormors søstre og deres ægtefæller har begge boet under 2 km væk fra os, hele vores barndom til at bidrage med historier, heldigvis :)

      Og ja, shit altså :D Elsker du, som jeg, har en syg syg snitzel kærlighed, der bare må udleves.

      - A

      Slet
    3. Øv, altså, det lyder ualmindelig hårdt. :( Men hvor dejligt, at I har haft 'reserve'bedsteforældre i hele jeres barndom; jeg har også nydt godt af at bo mellem mine morforældre ti kilometer vestpå, og min bedstemor femten kilometer østpå hele min opvækst. :)

      Det er så skønt, når folk godt kan sætte sig ind i det med schnitzler. Det ER ikke ligefrem blogger-venligt mad (og dog - SE den lige!), men det er en af mine klare livretter.

      Slet
  2. Det betyder meget at du er her og er så engageret <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig! Kan slet ikke lade være! <3

      Slet