søndag den 29. oktober 2017

I walk around in some kind of altered state

Det begynder at lyde trivielt,  men jeg har haft endnu en hektisk uge, der ikke er slut endnu. Ligesom de sidste par uger skyldes travlheden dog heldigvis gode planer, og jeg har haft gang i alt for mange ting til at føle den normale efterårstristesse. Skolen har været spændende, og i onsdags var jeg med en klassekammerat på Novo Nordisk og lave adfærdsobservationer på deres minigrise. De var SÅ nuttede, og det var meget svært ikke at påvirke vores resultater, når de smed sig foran os og krævede bellyrubs. 
Samme aften tog jeg med en veninde i Tivoli og kiggede på Halloween-udstillingen. Vi besøgte også 'Det Hjemsøgte Børnehjem' (don't even get me started med den overdrevne politiske korrekthed, der har omdøbt oplevelsen til 'Det Hjemsøgte'), og det var rigtig fint, men jeg havde måske håbet på lidt mere. Skuespillerne var klart højdepunktet, og selvom jeg nok er lidt for hærdet til at finde det decideret uhyggeligt, var det da lidt sjovt, da en crazy dame blev ved med at følge grinende efter os. 
Torsdag brugte jeg det meste af dagen i Dyrehaven sammen med min klasse, hvor vi kiggede på hjorte i brunst. Det var enormt givende at gå sammen med vores underviser, der begejstret udpegede detaljer, jeg aldrig selv ville have set og fortalte røverhistorier om Hollænderen - en kæmpe kronhjort, der for nogle år siden havde udkonkurreret alle modstandere og spankulerede rundt med et enormt harem. Det var rart med et lille afbræk fra skolebænken, og Dyrehaven var virkelig smuk på trods af de overhængende skyer. 
Aftenen brugte jeg i Planetariet sammen med en god veninde til lyttesession på det nye album med Carpark North. Det er en historie, jeg aldrig har fortalt på bloggen, og det bliver heller ikke i dag, men jeg har faktisk været til over tredive koncerter med drengene siden min første i 2002. De har en helt særlig plads i mit hjerte, og det var en helt fantastisk oplevelse at få lov til at høre deres overvejelser om hver enkelt sang på pladen - især fordi mange af dem handler om forsanger Lau Højens mor, der døde af kræft juleaften sidste år. Jeg blev lidt teenager igen, da vi fik lov til at hilse på dem bagefter, men de fyldte altså også meget i mit liv, da jeg gik i gymnasiet. Min musiksmag har siden udviklet sig i en ganske anden retning, men jeg vil altid have en plads til Carpark North på listen over det musik jeg hører mest

2 kommentarer:

  1. Fantastiske stemningbilleder Tine og stemningsord, i afsnit 2. Du formår altid, at tage en med ♥️

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anne, det var virkelig sødt skrevet. <3

      Slet