søndag den 19. november 2017

I wanna hold you till the world dissolves

Der er en helt særlig årsag til at jeg har hevet en uge ud af min travle kalender midt i min skoleperiode. Natten til torsdag blev jeg moster til verdens fineste lille skabning, som jeg fik lov til at hilse på senere samme dag, hvor de første billeder også er fra. Jeg forstår ingenting af, at det perfekte lille menneske boede i min søsters mave for bare fire dage siden - og hun skulle egentlig være blevet derinde et par uger endnu, men det kan man ikke se på hende; hun er lige som hun skal være, og har de mest fantastiske kinder, den sødeste lille næse og en masse hår. Jeg er så vanvittigt stolt af min ubeskriveligt seje søster, der har klaret hele forløbet til UG, og jeg har grædt og grædt af glæde, stolthed og kærlighed de sidste dage. 
Min lille niece er født ind i en naturelskende familie, og selvom jeg de sidste par år har forsøgt at anonymisere min familie og mine venner en smule, kaster jeg lige alle principper over bord, spammer jer med babybilleder og fortæller jer, at min lille niece skal hedde Vibe. De havde overvejet navnet inden, og da de mødte hende, kunne det ikke være anderledes - og jeg synes det er SÅ fint et navn. Hun kan ikke løbe fra at være min søsters datter, og jeg synes det er så vildt, at man kan se det allerede. Hun ligner også min mor, og det skærer i hjertet på en helt anden måde, men mere om det en anden gang. Jeg er sikker på, at min mor følger med på en eller anden måde. 
Jeg føler allerede et meget stærkt bånd til min niece. Det ER bare noget særligt, når det er familie, tænker jeg. Men jeg er glad for, at jeg har haft så gode muligheder for at øve mig i baby de sidste par år med mine gode veninder, for det gjorde, at jeg helt selv bad om at få lov til at holde lille Vibe (det var ikke sket for to år siden!) - og jeg var heller ikke overvældet af angst for at hun skulle gå i stykker. Jeg har ikke kunnet skjule min glæde og stolthed, hvilket allerede har affødt de første kommentarer om jeg så ikke har ændret mening og selv skal have én - forventeligt, men stadig helt ærligt en anelse sårende. Men det skal det ikke handle om i dag - jeg vil bare slå fast, at man sagtens kan flyde over af kærlighed til de små skabninger uden at have behov for at lave sin egen. Det giver mig også mulighed for at forkæle Vibe helt op til skyerne, og jeg er allerede igang. Velkommen til verden, fineste lille mus!

12 kommentarer:

  1. Nårh! Hun ligner jer. Jeg bliver også helt rørt. Men der skal heller ikke så meget til for tiden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt vildt, så meget hun ligner Mette. Eller vores familie i det hele taget. Det blev jeg helt vildt rørt over. Og ja, hormoner er en vild ting. :D

      Slet
  2. Ej, hvor ser hun dejlig ud. Sikke nogle fantastiske kinder <3
    Endnu engang tillykke med den fine titel.

    - K

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også helt forelsket i de kinder. Det er svært ikke at kysse dem hele tiden. :D Mange tak, Kit. :)

      Slet
  3. Åh jeg græder lidt af glæde og kærlighed <3
    Sikke et fint indlæg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du bare sød. <3 Tak for verdens bedste gave.

      Slet
  4. Hun er så smuk. Hun ligner fuldstændig Mette. Du er verdens aller sejeste moster. Vibe kommer til at elske muligheden for at kunne stikke af til København hvis behovet opstår. Jeg har allerede planer om du skal have pigerne boende når Rune og jeg intet fatter og de har brug for seje Tine der er fuld af kærlighed og forståelse 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun ligner hende på en prik! Jeg håber at blive den seje moster i København - det er sjovt du siger det, for jeg har allerede skrevet i mit allerførste kort til Vibe, at hun er velkommen herovre når Mette og Peter er dumme. :D Døren står altid åben for dine piger også. :)

      Slet
  5. Hold op, hvor er hun sød - og er helt tosset med det fine navn (: Hende, har hun og kæresten lavet aldeles godt. Og hvor er hun heldig, er nemlig sikker på, hun får en af verdens bedste mostre.

    -A

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, Anne, det var virkelig pænt sagt. Jeg kan heller ikke stå for hverken baby eller navn. :)

      Slet
  6. er meget enig med ovenstående kommentar. du bliver jordens bedste moster!! lil vibchen. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Aaaww. Tak, manner! Ja, hun er så dejlig - og vi har claimet #vibchen på instagram. :D <3

      Slet