torsdag den 23. november 2017

I've seen what you're doing to me

Dagene var lange og spændingen ulidelig i sidste uge, da vi ventede på at min lille niece kom ud til os. Heldigvis havde min far og jeg hentet Silke hjem, så jeg kunne fordrive ventetiden med lange gåture og hundenusning, og min barndomsby tog sig ganske flot ud i det kolde, klare efterårsvejr. Jeg har aldrig kendt en hund så skøn som Silke, og jeg er så glad for at hun ikke har glemt mig, men stadig hyler af glæde, når jeg stiger af toget. 
Jeg skal ikke selv have børn, men jeg kan alligevel sagtens falde i svime over nuttet babytøj og søde bamser, så jeg havde selvfølgelig den første gave klar til Vibe. Ræven er en klassiker, men samtidig helt perfekt til den lille jæger, og jeg forudser mange 'skovens dyr' på børneværelset i fremtiden. Min veninde har strikket de fineste små huer af noget garn, hun fik fra min mors imponerende samling, hvilket både min søster og jeg blev meget rørte over, og min anden veninde kiggede forbi med ikke mindre end elleve sække med børnetøj. Jeg er så taknemmelig for, at min nieces fødsel også betyder noget for dem. 

2 kommentarer: