mandag den 27. februar 2017

you never really leave my mind

Igen kan det ikke blive til meget mere end observationer fra den sidste uges tid, men i det mindste er indlægget denne gang ledsaget af et forholdsvist aktuelt billede af Jimmy, der 'hjælper' med at lave puslespil.

- Jeg bliver nemt grebet af at lave puslespil. Det er noget af det mest afstressende, jeg overhovedet kan forestille mig, men samtidig kan jeg ikke tænke på ret meget andet, når der ligger et ufærdigt puslespil på spisebordet. Denne gang fandt jeg et mystisk, lettere kitchet puslespil stadig i plastik på bunden af min kiste - jeg har ingen erindring om hvor jeg har det fra, men det er altid sjovt med et nyt motiv. Min veninde og jeg kæmpede med kanten og pigerne en aften i sidste uge, og aftenen efter glemte jeg at gå i seng, fordi jeg ville lave det færdigt. 

- Jeg kom ikke til Copenhagen Comics. Det er jeg virkelig træt af, og det er udelukkende min egen skyld, for jeg kunne bare have ladet være med at indtage så meget alkohol lørdag aften. Søndag virkede det som en noget bedre idé at blive på sofaen og se AaB vinde 3-0 over Silkeborg i selskab med min kæreste og en snasket burgermenu, men nu har jeg inderligt fortrudt. Oh well. Der er jo kun TO ÅR til næste gang. 

- Lørdag aften var dog det hele værd. Jeg var på Nørrebro til uformel julefrokost med mit gamle arbejde, og det var helt sindssygt hyggeligt at se alle mine tidligere kollegaer igen. Der var også folk, jeg ikke har snakket med i tre-fire år, og selvom vi laver noget helt forskelligt nu, kunne vi nemt finde hinanden igen. Tidligere var vi alle musik- og filmsælgere; nu er vi møbelsnedkere, socialrådgivere, dyrepassere, pædagoger, teknikere, trommeslagere og meget, meget andet, og jeg er så glad for at langt de fleste er kommet rigtig godt videre.

 - Nu er en ny uge i gang, Bill Paxton er død, og vi havde vildt travlt på arbejdet i dag. Det ville have stresset mig før i tiden, men heldigvis er jeg nu så glad for det jeg laver, at det er helt fint at have travlt af og til, og det er stadig SÅ spændende. I dag har jeg lært at se på en hunmus, om der har foregået en succesfuld parring natten før - det må virkelig siges at være en kompetence, jeg aldrig havde forestillet mig at få. 

søndag den 19. februar 2017

there was a loophole in my dreaming


Endnu en uge-status:

 - Det har været en skør uge, hvor jeg har fået alt for lidt søvn. Noget af det selvforskyldt, men det meste fordi overboen har fået en baby. Der er virkelig lydt i vores opgang, og jeg vågner hver eneste gang babyen vågner. For at give det et positivt spin prøver jeg at forestille mig, at det er en af mine veninders babyer, men det hjælper ikke rigtigt. Ørepropper må være vejen frem, I guess. 

 - Og selvom jeg vel teknisk set ikke kan klandre babyen for min dumhed, var den også delvist skyld i, at jeg smækkede mig ude den anden dag. Overboen bankede nemlig på, så jeg kunne hilse på 'plageånden' (hans kærligt mente ord, ikke mine - babyen var nu meget sød), og for at Jimmy ikke skulle løbe ud, lukkede jeg døren. Mens jeg stod udenfor på trappen. I strømpefødder og uden nøgler og telefon. Overboen luskede ret hurtigt ovenpå igen - det forstår jeg godt - og jeg måtte trænge mig på hos min underbo (der selvfølgelig ikke lige havde vores ekstranøgle liggende i øjeblikket), indtil min misfornøjede kæreste kom hjem fra øvelokalet og lukkede mig ind igen. Not my proudest moment. 
 - I denne uge har jeg også været til rotte-øvedag med de andre elever. Det var en virkelig hyggelig og enormt lærerig dag, og jeg føler mig allerede meget mere komfortabel ved de noget større dyr. Jeg har øvet håndtering af rotter og prøvet forskellige indsprøjtninger og blodprøvetagninger, og til sidst prøvede jeg også at aflive en rotte, hvilket var en del mere grænseoverskridende end de små mus. Det er nok bare et spørgsmål om tilvænning.

 - Det bedste ved dagen var næsten at mødes med de andre elever igen. Mit arbejde har også et par underafdelinger, og jeg er faktisk startet på Biocenteret, der ligger et godt stykke væk fra Panum og hovedparten af de andre kollegaer. Jeg arbejder sammen med fem skønne damer og har det virkelig godt og sjovt med dem til hverdag, men jeg glæder mig også lidt til at komme over på det store hold til sommer - det er rart at kunne snakke med nogen, der heller ikke altid har helt styr på, hvad de laver. Vi drak en øl bagefter og udvekslede røverhistorier, og jeg er virkelig havnet blandt nogle søde mennesker. 



 - I dag startede Superligaen for AaBs vedkommende, og selvom det holdt hårdt til tider, endte vi med at vinde 2-1 over AGF, Duncan og Glen, og så kan man næsten ikke ønske sig en bedre start. Jeg er også kun positiv omkring salget af Bassogog, som jeg godt kunne lide, bevares, men jeg kan bedre lide 45 millioner i en slunken klubkasse.

 - I næste uge har en af mine kollegaer ferie, så jeg får en lidt travl uge på arbejde. Har heldigvis også et par gode aftaler planlagt, og i næste weekend skal jeg til julefrokost med alle mine gamle kollegaer fra musikafdelingen i FONA. Det bliver så godt at se dem alle igen. 

lørdag den 11. februar 2017

oh let's go get lost in the image


Der er en del af mine venner og bekendte der er på ferie for tiden, og jeg er dybt misundelig. Jeg elsker at rejse, og siden min mors død har jeg sørget for altid at have en ny rejse planlagt, før den sidste var overstået - så jeg altid har noget at se frem til - men fordi fremtiden har været lidt usikker på det sidste, har jeg ikke haft en ferie i baghånden denne gang. Og selvom jeg selvfølgelig også skal have ferie fra min elevplads på et tidspunkt, er mine sommerferieplaner derfor noget løse i år. Jeg vil dog virkelig gerne have presset en lillebitte forlænget weekend i Budapest/Paris/Athen/anywhere ind i kalenderen i løbet af foråret, for jeg savner at kunne glæde mig til og planlægge en rejse. Sidste år i februar var jeg i Marokko, og jeg kunne virkelig godt bruge en uge med sol og varme lige nu - jeg er ikke fan af kulde og sne.

 - Min uge har været god. Den har budt på hele tre gode venindeaftaler, der indebar biograftur (vi så Rings. Den var bedre end jeg havde turdet håbe på, men stadig langt fra at være rigtig god), cafébesøg, gåture i sneen og varm kakao med flødeskum, og det er virkelig rart at jeg har overskud til at have et liv udover arbejdet igen. 
 - På arbejdet går det i øvrigt også godt, selvom jeg i tirsdags brugte over en halv time på at fange en løssluppen mus i vores store vaskerum. Jeg var SÅ stolt og glad for endelig at have fanget den, og jeg blev næsten helt trist da jeg fandt ud af, at den bare skulle aflives.
 - Mine aftener derhjemme bliver brugt i selskab med min kæreste og The Expanse, som han har lokket mig til at se. Det er ikke verdens bedste serie, men den er meget flot, og det er bestemt godkendt underholdning. 

fredag den 3. februar 2017

remember when I was so strange and likeable

Observationer og oplevelser fra den sidste uges tid:

 - I tirsdags var jeg til Tegan and Sara-koncert. Når man tænker på, hvor meget jeg var oppe at køre over at hilse på dem for tre år siden, har jeg ikke glædet mig ret meget til denne koncert, og den nyeste plade har jeg kun hørt et par gange, da den er exceptionelt ringe, desværre. Men så fik to af mine veninder og tidligere kollegaer også billet, og vi endte med at have en rigtig god aften, der startede med et par øl og gode snakke på et værtshus inden koncerten startede på VEGA. Lyden var ikke perfekt, men sætlisten var tæt på at være det - i de første 65 minutter spillede de ikke et eneste nummer fra den nye plade, men derimod et hav af klassikere og de bedste fra den forrige plade. Og de er så søde og fantastiske og lækre, og selvom det ikke er ligesom i gamle dage, vil jeg altid tage ind og se Tegan and Sara, når de besøger Danmark. 

 - Jeg får stadig ikke taget billeder. Ville f.eks. gerne have delt et billede fra koncerten, men I må i stedet nøjes med et ganske usponsoreret billede af Jimmy og den goodiebag, jeg fik til ham i Kvickly. Der er som sagt ingen reklame over det, og han gad da heller ikke æde vådfoderet, men han var ret vild med de forskellige snacks. 

 - I samme ombæring må Pokémon-spillet igen påtage sig sin del af skylden for de manglende billeder, for selvom jeg slet ikke spiller så meget som i sommeren og efteråret, finder jeg stadig telefonen frem, når jeg går en tur. For et par uger siden fangede jeg endelig den sidste Pokémon jeg manglede fra første generation - lortefuglen Porygon, for de indviede - men nu er der kommet nogle nye, og nu mangler jeg igen TO. Det er dejligt frustrerende. (Og jeg er altså level 33, så det er ikke fordi, jeg ikke har spillet nok...)

 - Fik dog lige taget et enkelt billede af Rosenborg Slot set fra Botanisk Have, da jeg gik fra mit arbejde på Nørrebro ind til Nørreport den anden dag. Jeg har cyklet et par gange mere siden sidst, men når jeg forfalder til at tage metro og bus om morgenen, plejer jeg at gå noget af vejen hjem om eftermiddagen for at få lidt lys og frisk luft hver dag.

 - I dag har jeg lært en forsker at tage kæbeblod på mus. Optur! Det var en vild oplevelse at fortælle og demonstrere noget, jeg først selv har fået helt styr på i denne uge, men det gik rigtig godt. Mit arbejde er egentlig noget mere teknisk krævende og avanceret end jeg havde regnet med, men det er bestemt kun positivt, og jeg er glad for, at jeg ikke kun skal skifte kasser og aflive mus.