torsdag den 25. januar 2018

and I'm flying through your trees

Puslespil og podcasts er blevet en ny favorit herhjemme, da det er noget af det mest afstressende jeg kan forestille mig - altså lige bortset fra når Jimmy hjælper, hvilket før er gået galt. Totoro-motivet var en anelse skræmmende i den rækkefølge jeg lagde brikkerne, og jeg kunne virkelig godt have undværet det hvide stykke nederst, men ellers er det et af de bedre motiver, jeg har i min samling. Figurer fra Studio Ghibli gør mig generelt bare glad, og da jeg i efteråret fik en ny mobiltelefon, var det en selvfølge at udskifte det gamle Ghibli-cover med et Van Gogh-inspireret Totoro-cover. Legenden Hayao Miyazaki var egentlig gået på pension, men arbejder i øjeblikket på sin sidste film 'How Do You Live?', der er dedikeret til hans barnebarn og handler om en 15-årig dreng. Der går nok et par år før vi får den at se - men jeg er bare enormt taknemmelig for, at jeg ikke har set min sidste Miyazaki-film endnu. 

2 kommentarer:

  1. Har du set den der Ronja Røverdatter han har lavet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg har faktisk ikke fået set det hele af den endnu. Nu er det også hans søn Goro der har instrueret, og selvom han bestemt er god, er det ikke et must-see for mig på samme måde.

      Slet