mandag den 29. januar 2018

it had momentum, it was gaining traction

Årets første indlæg om chips kommer til at handle om en række varianter fra vores naboland Sverige, der efterhånden er blevet en reel konkurrent til Danmark på chipsefronten, da de bliver ved med at sende lækre poser på markedet. 

Først på bordet til bedømmelse er tre nye, spændende varianter fra et af mine nye yndlingsmærker, Gårdschips. Jeg troede ikke, at noget ville kunne komme i nærheden af deres eminente parmesanchips og forrygende trøffelchips, men den hallandske cheddar-variant er lige så englene synger. Den får selvfølgelig et ti-tal fra både min kæreste og jeg, og selvom det ikke er så overraskende at jeg igen giver topkarakter til en ostechip, må jeg understrege denne variants kvaliteter. Selve chippen er af samme høje kvalitet, som jeg kender fra de andre poser; en tynd, sprød og ikke for olieret grovchip med mere pulver, end hvad man normalt forventer fra de grove varianter, og det var en lidt uvant - men ikke dårlig! - oplevelse at smage cheddar på en grovchip. Som de selv siger på hjemmesiden - 'Vad är godare än ost och potatis?'

Varianten med sourcream og sweet ginger smager rent faktisk af sødt ingefær, og er ikke så stærke at det ødelægger smagsoplevelsen. I længden bliver smagen alligevel lidt for dominerende for mig, men det er en ren subjektiv oplevelse, og jeg vil stadig give varianten et fint syv-tal. Min kæreste er større ingefær-fan end jeg, og kaster et ni-tal efter posen. Den sidste pose fra Gårdschips i denne omgang var noget så tilforladeligt som havsalt fra den chilenske ørken Atacama, men de var overraskende dårlige! Der er 35% mindre natrium i chipsene, og jeg ved ikke om det er det, jeg kan ikke-smage, men de smager i hvert fald ikke af nok. Der står godt nok på hjemmesiden at de er perfekte til dip, men en chip skal kunne bestå smagstesten uden hjælpemidler, og her fejler Atacama-varianten, som jeg kun kan give et lille fire-tal, utroligt nok. 
Cream cheese-varianten fra en anden god svensk fabrikant, OLW, kravler også højt op på karakterskalaen med deres cremede, tynde, sprøde og fine kartoffelchips. Chipsene havde en sart smag af flødeost, der naturligvis ikke var alt for dominerende, så jeg var lidt overrasket over hvor gode de alligevel var. De havde en god fråde-faktor, og den store pose blev hurtigt fortæret af min søster far og jeg, der giver posen henholdsvis et otte-tal og to ni-taller.
I sommer faldt jeg over to små, fine svenske poser i en Rema-butik i Århus under vores besøg hos vores venner. De var helt ærligt ikke mindeværdige, men jeg ser nok på dem med lidt mildere øjne af den simple årsag, at de blev indtaget i ualmindeligt godt selskab og under åben himmel i en dejlig have. De led lidt under grovchippens sædvanlige uheldige karaktertræk med at være lidt for olierede, og så smagte de ikke rigtigt af nok, men vi var alle gavmilde og har noteret et pænt fem-tal alligevel. I denne anmeldelsesrunde virker de dog totalt overflødige, så længe Gårdschips eksisterer. 
I Danmark er Estrella-fabrikkerne lukkede og flere af varianterne bliver sendt på markedet under Taffel-navnet i stedet for - et mærke, jeg oftest er ret begejstret for. Jeg ved ikke, om disse ranch-stjerner har været i de danske butikker, men vi er ikke gået glip af det helt store, da de mest af alt er lidt kedelige. De smager en anelse af den berygtede ranch/holiday-krydderiblanding, som jeg aldrig har været fan af, mens deres største forsonende kvalitet er deres konsistens, der minder en anelse om de danske Meny-chips. Det kan dog ikke blive til mere end et fem-tal fra mig, mens min kæreste også kun kan svinge sig op på et lille seks-tal. 
Meget bedre blev det med Estrellas grovchips med havsalt og eddike fra deres Västkust-serie, der også findes i andre spændende varianter. De er hårde, perfekt saltede og olierede, og de har en hjemmelavet vibe, der stemmer godt overens med den rustikke forside. Min kæreste og jeg er gavmilde og sender et otte-tal efter denne solide salt&vinegar-chip. 
I denne omgang har OLW ikke kun begejstret mig med deres cream cheese-variant - de får lov til at runde indlægget af med deres 'Cheez ballz', der trods det uheldige navn er en pose ualmindeligt lækre ostekugler. Sammenlignet med de danske Kanonkugler, som jeg ikke har anmeldt endnu, er de svenske cheez ballz mere cremede og finere i konsistensen, hvilket bestemt er et kompliment for denne type snack. De er også rullet i en solid mængde velsmagende ostepulver, der virkelig gør det svært ikke at inhalere hele posen øjeblikkeligt, og både min kæreste og jeg giver gavmildt to store ni-taller til kuglerne.

Det har været en god omgang, hvor jeg har kastet om mig med ni- og ti-taller, og jeg har måttet spørge mig selv om det har haft betydning for anmeldelserne, at chipsene stammer fra et land så eksotisk som Sverige? Gårdschips kan jeg heldigvis købe i Meny, men OLW kan jeg kun finde lidt for dyrt i en import-slikbutik, der har alt (deriblandt en bunke Kinder-produkter; blandt andet favoritterne Kinder Country og selvfølgelig Happy Hippos), og måske gør det chipsene lidt ekstra spændende. Jeg tror nu kun mine karakterer ville være faldet fra store ni-taller til små, så I kan stadigvæk roligt stole på mine anbefalinger - og jeg kan allerede nu afsløre, at jeg langt fra vil være lige så gavmild i den næste runde anmeldelser. 

2 kommentarer:

  1. Jeg tror nu ikke, at jeg nåede i nærheden af at smage de der OLW chips.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald løgn - jeg kan tydeligt huske, at du fik din egen lille tallerken, fordi du sad i stolen langt væk fra chipsposen. :D

      Slet