lørdag den 20. januar 2018

tomorrow comes we'll do the same thing

Jeg har lige overstået min arbejdsdag nummer seks ud af ti i træk. Det er selvfølgelig helt normalt for mange mennesker at have en weekendvagt nu og da, men jeg har været ret priviligeret de sidste mange år med en 30-timers arbejdsuge og fri i weekenden, så det er et relativt ukendt fænomen for mig. Jeg har ikke decideret ondt af mig selv, for jeg bliver kompenseret rigeligt i den anden ende, men jeg snakker alligevel meget om (siger min kæreste), at jeg skal op før klokken seks i ti dage i træk. På torsdag skal jeg sove hele dagen. 
Det var nu meget hyggeligt at være på arbejde alene. Jeg legede lidt med rotterne, læste teori om kejsersnit og fik vejet fyrre mus, og frokoststuen delte jeg kun med en hø-kollega (der har givet mig adskillige chok de sidste par uger) og en sød hund, hvis ejer også var på arbejde. På vej hjem gik broen selvfølgelig op, men det har egentlig også været dagens eneste minus.

Nu vil jeg hente min kat, min dyne og min bog, placere mig i sofaen og nyde, at det trods alt er lørdag. I morgen tidlig skal rotterne nusses og musene vejes igen, og jeg gyser allerede ved tanken om at cykle igennem Gothersgade en søndag morgen lidt i syv, men glæder mig til at kigge ud over byen fra et mennesketomt Mærsk Tårn. Håber I har en god - og måske lidt mere begivenhedsrig - weekend. 

2 kommentarer:

  1. Da vi var små håbede vi altid at broen gik op når vi skulle ud til Bedstemor eller til Hurup!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er som om en broåbning ikke er helt så spændende, når man er blevet voksen. (Og dog - jeg synes faktisk stadig, at det er lidt spændende. Men ikke på en kold, trist dag.)

      Slet