torsdag den 1. marts 2018

someone will say what is lost can never be saved

Dagens billeder er desværre ikke helt aktuelle, men fra mit besøg hos min søster for en måned siden - jeg kunne ellers godt bruge en lille vinterferie i Jylland lige nu. Jeg fik en tiltrængt dosis hundekærlighed fra både Silke og Quark;  min skønne niece er allerede blevet meget større siden dengang, og jeg glæder mig sådan til at se dem alle om et par uger, når den lille skal døbes og fejres. 
I fredags havde jeg sidste dag på min gamle afdeling på mit arbejde, og det var helt vemodigt at sige farvel, selvom jeg 'kun' nåede at være der i tre måneder - jeg var rigtig glad for både arbejdet og kollegaerne. Nævneværdige øjeblikke fra den sidste uge med mine yndlingsdyr:

- Jeg lytter til P6 Beat i min stald, hvilket er langt fra optimalt, men bedre end alternativerne. Da jeg skiftede rotterne en sidste gang, spillede radioen passende nok Bullet With Butterfly Wings med Smashing Pumpkins, indeholdende den famøse sætning 'despite all my rage, I am still just a rat in a cage'. Mine rotter var nu ikke særligt rasende, men derimod ret dovne, nuttede og glade for peanuts. 

- På min allersidste dag var der en mus, der slap fra mig. Han var lynhurtig, løb op ad min arm og forsvandt sporløst. Det sker ind imellem, men vi fanger som regel forbryderen med det samme (eller efter en hæsblæsende jagt kravlende på alle fire) - men denne lille fætter var som sunket i jorden. Jeg var lidt ærgerlig over at skulle fortælle det til min kollega på min sidste dag, så jeg trak pinen ud og skiftede lidt flere kasser. Efter en halv time(!) mærker jeg noget i nakken, rækker hånden om og får fat på den lille mus, der havde gemt sig i hætten på min dragt. Jeg føler et særligt bånd til ham nu, og jeg er helt ked af, at jeg har skiftet afdeling og ikke kommer til at se ham igen. 

6 kommentarer:

  1. Ååååårh en nuttet historie med musen! :-D OG din niece er simpelthen også for kær - de der kinder altså <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, det var så sødt at han bare havde gemt sig i nakken på mig! Og jeg er helt enig - min niece er ikke til at stå for. :)

      Slet
  2. Kunne du ikke tage mussie med hjem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være synd for både Jimmy og musen, synes jeg. Ved ikke helt, hvem det ville være mest synd for, faktisk.

      Slet
  3. Nuhhrrr! Ener af søde billeder. <3

    SvarSlet