lørdag den 31. marts 2018

well you were talking soda pop

Denne omgang chipsanmeldelser er mildest talt en blandet landhandel med varianter fra mange lande og kun få kendte mærker. Vi starter med de allerbedste - Jalapeño Flavored Cheese Curls var et mirakel sendt fra himlen og en klokkeklar tier på skalaen. Herr's er oprindeligt fra Pennsylvania, men min trofaste bland-selv-kioskmand er ind imellem leveringsdygtig i ualmindeligt spændende chipsvarianter, og denne er blandt de bedste overraskelser nogensinde. Disse bastante, ostepop-lignende majssnacks er kæmpestore og lækre, og udformningen gør dem særligt spændende at indtage. Smagen er forrygende og overraskende stærk - der skal godt med cola til efter en pose af Herr's Cheese Curls. 
Egentlig anmelder jeg jo ikke popcorn her på bloggen (majssnacks er - tydeligvis - noget andet), men serien fra Portlebay Popcorn havde sådan en fin indpakning, at jeg ikke kunne lade være med at købe dem alligevel - og nu, da jeg har smagt dem, finder jeg det egentlig på sin plads med en advarsel i stedet. Den første variant med Crispy Bacon & Maple Syrup smagte decideret harske - hvorfor jeg alligevel har givet dem et to-tal, undrer også mig. Chilli & Lime var også klamme, og jeg fandt slet ikke smagen forenelig med popcorn, men det er nok en smagssag - jeg kan dog kun give dem et lille tre-tal. Noget bedre går det med bandens flotteste pose, Sweet & Salty, der vækkede minder om mine egne kreationer i teenageårene, hvor jeg flere gange ugentligt spiste en pose popcorn med krymmel på. Jeg har altid været fan af det søde og salte i skøn forening, og den sidste pose ender derfor med et flot syv-tal, selvom færdiglavede popcorn aldrig bliver et hit i min verden.  
fakta har været helt i Kuwait for at skaffe rundens seks næste varianter hjem fra mærket Kitco. De havde umiddelbart ikke behøvet at gøre sig besværet, for det var en relativt forglemmelig omgang. De tynde Stix vandt klart på deres alternative udformning - nogle gange har man bare lyst til at kværne små kartoffelpinde i stedet for den klassisk udformede chip. Hot & Spicy lagde dog ret dårligt ud med at have en ubestemmelig bismag, der bestemt ikke gjorde noget godt, og de kan kun få et fire-tal fra både min kæreste og jeg. Bedre gik det med de neutrale 'saltstænger', der skraber et hæderligt seks-tal hjem, mens vinderen ikke overraskende var sourcream & onion-varianten, der på en god dag får et otte-tal. 

Noget mere anonyme var Kitcos forsøg på mere traditionelle kartoffelchips, og de bedste var faktisk de mest almindelige med havsalt, for de smagte rent faktisk af havsalt - eller i hvert fald af salt med et tvist. Jeg synes alle varianterne var en anelse for olierede, men første pose får alligevel et pænt seks-tal herfra. Den grønne pose bød på French Cheese-smag, og de var faktisk udmærkede, men smagte slet ikke af nok. Det kan også kun blive til et lille seks-tal. Allerværst var varianten med Honey & Barbecue - de var decideret klamme, og får kun et to-tal af mig - min kæreste var noget gladere for dem, og endte faktisk på et syv-tal; hvilket endnu engang understreger subjektiviteten i mine anmeldelser. 

På vej hjem fra vores ultrakorte bryllupsrejse for et par måneder siden fyldte vi kufferten med fire gigantiske chipsposer fra svenske OLW, som jeg som tidligere nævnt er blevet meget glad for. OLW vinder ikke prisen for det mest æstetisk behagelige design, men jeg kan faktisk ret godt lide deres poser i klare farver og tydelige billeder. Jeg har efterhånden anmeldt en del OLW-varianter her på bloggen (nu må jeg også snart få lavet den oversigt), men vi formåede alligevel at finde fire 'nye' i Malmö. 

Vi ligger højt på skalaen med alle fire poser. Kartoflerne brugt til chipsene er tydeligvis af en god kvalitet, og selve chippen er tyktskåret, perfekt bølget og knækker ikke nemt i posen. Smagspulveret er rigeligt og holder som oftest, hvad det lover, og OLW-chips har generelt en høj frådefaktor. Min kæreste (mand, bevares!) og jeg var rørende enige - det blev et otte-tal til både 3xLök og Sour Cream & Chives, mens både Sourcream & Onion- og Grilled Cheese & Onion-varianterne får et ni-tal. Sourcream & Onion-varianten minder noget om Lay's udgave af samme, med en smag der går i en lidt anden og mere cremet retning end KiMs. 
Der er også blevet plads til en enkelt pose Lay's i denne anmeldelsesrunde; denne gang fra deres 'Sensations'-serie med varianten Mexican Peppers & Cream. Jeg er ikke imponeret af selve posen, der mest af alt minder mig om et discountdesign til en kropsplejeserie for mænd, men chipsene var der bestemt ikke noget i vejen med. Jeg har ikke belæg for at sige det, men jeg tror de var en anelse tykkere end Lay's normale chips - for de havde det helt rigtige crunch. Smagen lå lige lovlig tæt på en almindelig barbecue, men jeg ender alligevel på et otte-tal for et godt forsøg.
Sidste chipspose i denne omgang er slet ikke en pose, men derimod et Pringlesrør, der jo er hele inspirationen for mit pointgivningssystem. Jeg har nævnt det før, men det er lidt paradoksalt at bruge Pringles som målestok, da det helt generelt ikke er chips ud over det sædvanelige, og jeg havde derfor ikke de store forventninger til det flotte blå rør med Salt & Vinegar-smag. Jeg blev heldigvis positivt overrasket, for de smagte faktisk af meget, og min kæreste synes faktisk, at det er den bedste Pringles-variant nogensinde og giver dem et otte-tal. Jeg nøjes med et stort syv-tal, men salt & vinegar-chips skal også sidde lige i skabet for at få topkarakterer af mig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar