fredag den 27. april 2018

'cause now I want it all the time

Lays følger strømmen og lancerede sidste år deres gourmet-serie i 'eksklusive' skinnende, sorte poser, der dog har lidt den modsatte effekt på mig - jeg synes mest af alt de ligner discountchips. Noget bedre er indholdet, der faktisk virker temmeligt gourmet - der er klart brugt kvalitetskartofler, de er skårede i tykke skiver, og man har været generøs med pulveret. Især min favorit, der - ikke overraskende - er Mature Cheddar-varianten, er badet i ostepulver i en meget tilfredsstillende grad, og de får et stort 9-tal fra mig. Min kæreste er endnu mere begejstret og giver dem topkarakteren 10. 

Chorizo & Roasted Onions var på papiret en ret spændende variant, men jeg synes de var alt for salte og smagte for lidt af både løg og pølse. Der var mest bare en undertone af barbecue, men det var i det mindste en god én af slagsen, og posen får alligevel et 7-tal af mig. Igen kan min kæreste ikke få armene ned; denne gang lander han på et 9-tal. Den sidste variant var den klassiske Sea Salt, og der er ikke så meget andet at sige end at det var endnu en solid chip, ikke for olieret og med den rette mængde salt - to pæne 8-taller fra min kæreste og jeg. Jimmy var også ret begejstret for alle tre poser, men virkede umiddelbart mest interesseret i ostevarianten, som han sneg sig til at smage på flere gange.
En af mine gode venner, der deler min passion for chips, har foræret mig denne meget interessante pose Doritos. Som navnet antyder, er nogle af majschipsene i Roulette-posen ret stærke - jeg blev faktisk positivt overrasket over hvor spicy de var. Det er ikke umiddelbart til at se, hvilke chips der brænder tungen og hvilke, der bare er helt almindelige, og det gør det klart til en anderledes oplevelse at fråde posen. De almindelige er dog liiiige almindelige nok, og smager mere af chili end af ost, så helt generelt foretrækker jeg nok originalen - men jeg sender stadig velvilligt et stort 8-tal efter den nye lillebror.  
Jeg har sagt det før - jeg er slet ikke færdig med at lovprise svenske OLW. Denne gang anmelder jeg Cheez Cruncherz; deres bud på mine nye favoritter Crunchy Cheetos, og jeg kan afsløre med det samme, at de er meget tæt på at være lige så gode - de har næsten samme virkeligt lækre tekstur og rigelige mængder pulver. For mig trækker chilifaktoren en anelse ned, men med en noget mere rimelig kilopris kan jeg sagtens 'nøjes' med den svenske variant, og de får da også et stort 9-tal. 
To dage efter vores bryllup skulle min kæreste på kursus i Warszawa. Alle der hørte, at han skulle afsted, regnede med at det var vores bryllupsrejse - men selvom jeg bestemt er glad for Polen, er det måske ikke det første land jeg ville vælge til en romantisk getaway. Han havde den perfekte gave med hjem til mig - dagens fjerde variant fra Lays, og Google Translate fortæller mig, at de er stærkt krøllede. Det var de bestemt også - billedet holder for en gangs skyld hvad det lover, og langt de fleste chips havde overlevet flyveturen godt klemt i en kuffert. Det alene trækker op, og det gjorde dem sjove at spise, men selve smagen imponerede mig ikke. De smagte mest af alt af sennep, og det er en smag jeg aldrig er blevet gode venner med. Derfor bliver det ikke til mere end et 7-tal, men jeg vil gerne smage nogle andre smagsvarianter af de stærkt krøllede chips. 
I'm not even sorry - da jeg spottede endnu en ny OLW-pose, der lovede mig ost, måtte jeg straks slå til. Denne gang hedder snacken 'Cheez Doodles' og er et svensk bud på vores elskede ostepops, men de er meget slankere og noget mere cremede. KiMs ostepops har en noget grovere tekstur, men den svenske udgave smelter nærmest på tungen, og det bliver næsten - men kun næsten - lidt for vammelt i længden. Jeg kan ikke svinge mig op til helt samme begejstring som for fætteren Cheez Crunchers, og osterejerne må nøjes med et lille 8-tal. 
Vi runder af med en sjov, lille overraskelse jeg fik forærende på min fødselsdag. I har nok efterhånden luret at ostechips er en klar favorit i min bog, men det er noget mere spændende at smage nye, lidt uventede varianter, og man må sige at denne pose fra Mackie's med smag af haggis og sort peber falder under denne kategori. Endnu engang var jeg heldig med en rigtig god, tynd kartoffelchip uden for meget olie, så smagen virkelig kunne træde frem. Mest dominerende var den sorte peber, men der var bestemt også undertoner af noget leverpostej/paté-agtigt, og det var slet ikke så ulækkert som det lyder. Min kæreste kunne sagtens have spist en større pose selv og kaster glad endnu et 9-tal efter den sorte pose, imens jeg igen er mere mådeholden og giver den et pænt 8-tal. Gode kandidater denne gang!

2 kommentarer: