fredag den 8. juni 2018

I don't wanna live my life again

Sidste stop på vores Stephen King-tour var på Mount Hope Cemetery; USAs næstældste 'garden cemetery', der øjeblikkeligt tryllebandt mig med smukke, gamle træer, bakket tærren, fine søer og SÅ mange flotte gravstene. Her foregår en scene fra filmatiseringen af min nok yndlingshistorie fra Kings hånd, Pet Sematary, hvor Stephen King selv spiller præsten, der begraver lille Gage Creed. Jeg havde i øvrigt valgt den helt rigtige t-shirt til vores roadtrip dagen før, da vi i Salem stødte på katten Church på den lokale diner. Pet Sematary er så grusom og så forrygende en historie, og jeg glæder mig til endnu et gensyn med romanen før der kommer en ny filmatisering næste år.
Selvom Stu var meget tålmodig, kunne vi slet ikke nå at se det hele af kirkegården, så vi vendte tilbage morgenen efter, inden vi igen satte kursen mod Boston. Jeg har aldrig før været på så smuk en kirkegård (men den blev utroligt nok overgået senere på ferien), og jeg kan godt forstå, at Stephen King plejede at gå mange ture rundt mellem de historiespækkede grave - han har fået inspiration til mange navne fra gravstenene i Bangor. Nogle var enormt detaljerede, og andre var ganske hjerteskærende, men de personer, der ligger under dem, er i hvert fald blevet mindet på allerfineste vis. 
Sidst, men slet, slet ikke mindst, besøgte vi min nye yndlingsbutik; en ganske særlig boghandel på Main Street i Bangor, Gerald Winters & Son. Det var overhovedet ikke planlagt, for jeg anede ikke, at jeg ville få muligheden - men jeg kom altså derfra med en signeret Stephen King-udgivelse. Der var SÅ mange ting der lokkede, men mit budget kunne trods alt ikke klare en signeret førsteudgivelse af Pet Sematary, så jeg snuppede Hearts in Suspension i stedet - en samling af essays skrevet af King og andre af hans medstuderende og venner fra universitetstiden i Maine. Jeg havde lige afsluttet den relaterede Hearts in Atlantis inden afrejsen (der kommer snart en anmeldelse), så derfor talte den også til mig - og selvom den gjorde et betydeligt indhug i feriepengene, er jeg så glad for at jeg fik den med hjem. Det var den helt perfekte anledning til at anskaffe mig en signeret roman, for jeg må nok erkende at jeg aldrig kommer til at hilse på manden selv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar