søndag den 3. juni 2018

pardon the way that I stare


Destinationen for vores 3-dages roadtrip var Bangor, Maine. Man skal nok ikke have fulgt ret meget med her på bloggen for at vide, at jeg er mere end almindeligt glad for gysermesteren Stephen King, og når Boston nu kun ligger små fire timer i bil fra dennes hjemby, måtte vi simpelthen tage en udflugt derop. Vores hotel lå tilfældigvis blot halvanden kilometer fra Stephen Kings hus, og jeg kunne næsten ikke sove den første nat, vel vidende at jeg var så tæt på ham. (Ja, I know.) 

Vores anden dag - den eneste hele dag i Bangor - blev brugt i selskab med Stu Tinker, der er manden bag SK Tours of Maine, der viser constant readers og andre interesserede rundt i Bangor og udpeger King-relaterede lokaliteter. Udover Wolfgang fra Tyskland var vi de eneste på turen, så det føltes meget intimt og nærværende - og Stu er tydeligvis venner med 'Steve og Tabby', som han kalder dem, hvilket også gjorde det endnu mere interessant. Det var en helt fantastisk oplevelse, som det er vanskeligt for mig at videreformidle og sælge godt, for jeg er godt klar over, at de færreste synes det er interessant at se et billede af en græsmark, der inspirerede King til en historie. Men Stu var en helt forrygende god historiefortæller, så min kæreste havde også en rigtig god tur, selvom han er noget mindre velbevandret i Kings univers end min veninde og jeg. Stu gik endda næsten to timer over tid (turen tager tre timer normalt), fordi han åbenbart også hyggede sig med os, og godt kunne fornemme, at han var i selskab med en superfan. 
Dette er det første af tre indlæg fra turen, og i dag skal det kun handle om 'It'. Stephen King har boet i Bangor det meste af sit liv, og byen har været inspirationen til den fiktive by Derry, der optræder i flere af hans romaner og har en hovedrolle i 'It', hvor den mildest talt ikke er flatterende beskrevet. Jeg fik det helt mærkeligt af at besøge de steder, som jeg kender så ualmindeligt godt fra en af mine all-time favourite-romaner, og flere gange blev jeg næsten lidt rørt af det - crazy fangirl alert. Union Street er blevet til Witcham Street i romanen, men ellers er det i lige netop dét vejkryds, at lille Georgie Denbrough har sit skæbnesvangre møde med Pennywise (jeg havde i øvrigt igen valgt den helt rigtige t-shirt til turen). Bagefter kørte vi ud til The Barrens, hvor The Loser's Club byggede dæmninger og havde voldsomme sammenstød med Henry Bowers og hans kumpaner, og oh! Be still my beating heart! Det var så vild en oplevelse. Andy Muschietti, der har instrueret den nyeste version af filmen, blev inspireret til filmens badescene, da han besøgte netop dette sted, og nu ser jeg med meget mildere øjne på tilføjelsen af scenen, der jo ellers ikke er med i bogen. 
The 'Derry' Standpipe, fuglebadet og den tilhørende bænk er alle tre helt ikoniske elementer fra Stans historie i It, hvor han ofte sad på bænken og noterede fugle fra fuglebadet i sin lille notesbog. I the Standpipe møder han Pennywise for første gang, og hvor et par af de andre lokaliteter, der har inspireret King, virkede en anelse far-fetched, følte jeg virkelig, at jeg var trådt direkte ind i romanen her. Stephen King har også selv siddet på bænken og nedfældet tanker og gode idéer, mens jeg mest bare prøvede at forstå, at jeg befandt mig helt centralt i Kings univers. Vi var også et smut forbi kvarteret, der inspirerede Beverly Marshs (og hendes ubehagelige fars) hus, og midt i byen stødte vi på den gigantiske statue af Paul Bunyan - og jeg kan egentlig godt forstå, at Richie blev en anelse træt af situationen, da statuen blev vækket til live og angreb ham.

I næste indlæg gælder det lokationer fra flere film og inspirationskilder til mange historier - og ikke mindst udflugten til Stephen Kings residens, der selvfølgelig var den allermest overvældende oplevelse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar