lørdag den 16. juni 2018

the ocean breathes salty

Havnerundfarten var en virkelig fin oplevelse - især fordi vejret artede sig bedre og bedre op ad dagen. Udover at se Boston fra vandsiden, tog båden os med ud omkring de 34 Boston Harbor Islands, der om sommeren er helt eller delvist åbne for besøgende. Øen på andet billede er Long Island, der med sit gamle hospital inspirerede Dennis Lehane til at skrive Shutter Island, der er filmet på en af havnens andre øer, Peddocks Island. Jeg er ret glad for både bog og film, så det var en kærkommen overraskelse ved sejlturen. 
Vores City Pass inkluderede også adgang til New England Aquarium, hvor vi traskede rundt et par timer efter havnerundfarten. Jeg kigger efterhånden mere på dyrepasserne end på dyrene nu, og vi overværede en ret succesfuld pingvintræning og fodring af den 90-år gamle havskildpadde Myrtle the Turtle, og dét vil jeg gerne prøve en dag. Ville også gerne have jobbet som den dykker, der hver dag skal hente de ting, som gæsterne har tabt i akvariet. Til hverdag er jeg dog ret taknemmelig for ikke at skulle arbejde et sted, hvor skrigende, overgearede børn er en naturlig del af baggrundsakustikken. 
Dejlige, store, flotte Boston Common er en kæmpe park midt i Boston, og perfekt til et lille break fra seværdighederne og shoppingen. Min kæreste rejste tilbage til Danmark en lille uge før mig, så jeg havde nogle dage som soloturist, hvilket også passede mig ganske glimrende. På feriens varmeste dag havde jeg fået en overdosis fritureolie og var ved at smelte helt ned i asfalten, så jeg købte en salat til frokost og søgte tilflugt i skyggen under et stort, gammelt træ - og her blev jeg venner med fem af parkens egern. De var egentlig lige blevet fodret og vandet af en lidt excentrisk, men enormt sympatisk ung kvinde, men de ville nu stadig gerne spise mine chips (ja ja, ingen salat uden lidt salt tilbehør), og ét af egernerne tilbød sig endda som gæsteanmelder, hvilket I kan se resultatet af i et kommende indlæg om amerikanske chips. 
Jeg fik lidt ufrivilligt en laaaang snak med en meget flink gadesælger, som jeg kom til at smile til, fordi jeg havde ondt af ham og hans lortejob. Han virkede dog oprigtigt interesseret i en lille sludder, havde selv rejst i Skandinavien, og grinte lidt af mit Stephen King-eventyr. Han kunne fortælle mig, at en anden af de helt store gysermestre, Edgar Allan Poe, er født i Boston, og efter vores snak viste han mig hen til en ret fantastisk statue af ravnehviskeren. (Og så lige endnu et billede af mit yndlingsegern, for hun var SÅ nuttet.)
Jeg vendte også alene tilbage til Bunker Hill, da mit selskab på mit første besøg ikke var super interesserede i at bestige de 294 trin. Jeg anså det ikke som den store udfordring -  men vi ved jo alle sammen hvor nederen det er at gå op ad mange trapper, og det her monument var så uhyggeligt smalt, at det ikke var helt nemt at møde folk, der var på vej i modsat retning af én selv. Udsigten fra toppen var ganske fin, men skulle nydes ud af absurd små vinduer med panserglas, og selvom det var en af turens få gratis glæder, var det ikke helt det værd at skulle smålugte af sved resten af dagen - eller at være knaldrød i hovedet næsten lige så længe. 

6 kommentarer:

  1. Pudsigt, lillesøster E og jeg talte om Shutter Island i fredags, både den og Inception må jeg snart se igen.

    - a

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har selvfølgelig også fået lyst til både at læse og se Shutter Island igen - og man kunne da godt lige snuppe Inception med også. :)

      Slet
  2. Hvor jeg dog eeeeelsker dine indlæg om Boston! Jeg har aldrig hverken været interesseret i sportsbegivenheder, at besøge Stepehen Kings hus eller at eje en lobster-bamse - men alt sammen har jeg lyst til nu! :-D (Udver at spise utrolige mængder friture, men det er nu ikke noget nyt, må jeg indrømme). Og så er jeg virkelig vild med dit svedige selfie! Haha, dét ansigtsudtryk er præcis det samme jeg har, når jeg bare er gået op til 4. etage (suk)...
    Derudover er jeg selvfølgelig vældig misundelig over, at du er kommet så tæt på et nuttet egern <3 Vi har et egern i baghaven som jeg har været på 5 meters afstand af, og det var jeg helt benovet over, haha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold nu op, hvor er du bare sød, Carina! Jeg ved jo godt, at jeg trækker jer igennem et glorificeret feriealbum, men jeg KAN ikke lade være, og jeg er meget taknemmelig for, at du sætter pris på det. :)

      Nu har jeg jo aldrig lejlighed til at poste et post-workout selfie (det lyder som om, det ikke er et valg jeg selv har taget), så jeg så lige mit snit efter 297 slemme trapper. :D

      Jeg mødte et par egern tidligere på ugen, som jeg tog en milliard uskarpe billeder af på lang afstand, så min begejstring ville ingen ende tage, da jeg kunne håndfodre dem! Hold nu op, de er søde. Selvom de stjæler fugleæg. Jeg er misundelig på en baghave med et husegern, til gengæld.

      Slet
    2. Jeg vil i hvert fald meget gerne "trækkes igennem" hele feriealbummet :-) Og det siger jeg altså ikke bare for at være sød - det ER virkelig sjovt!

      Jeg kan sagtens forstå din misundelse over mit husegern! :-D Også selvom Sqwirl Girl (som vi har kaldt hende - måske er hun en ham, det ved jeg faktisk ikke) ikke er særlig interesseret i at blive håndfodret. I stedet har hun en tendens til at fryse fuldstændig, hvis man er i en afstand af ca. 10 meter fra hende (altså, som om man er en T-Rex, der kun kan se bevægelse). Og det er nu også meget nuttet, synes jeg.

      Slet
    3. <3 <3 <3

      Sqwirl Girl er et helt vidunderligt navn. Mit egern var nemt at kønsbestemme, jeg spottede et par dievorter (man kan se én på nederste billede) - ellers kan jeg nu heller ikke se det på lang afstand. :D Haha, så kan du føle dig lidt som en T-Rex (det gør du vist allerede lidt, kan jeg høre) - men nej, det er ikke umiddelbart den bedste strategi fra egernets side. Men meget, meget sødt.

      Slet