søndag den 17. juni 2018

we have to unify and watch our flag ascend

Fenway Park og Boston Red Sox var en af de allerstørste og bedste overraskelser på min Boston-tur. Jeg havde egentlig afskrevet at tage til en baseball-kamp, da jeg troede det ville være for dyrt, men for præcis en måned siden havde min veninde og jeg verdens bedste aften for bare 9$ hver (+ udgifter til et par dyre øl og et par kasketter, men det var det hele værd). Vi opdagede det lidt for sent, så min kæreste var desværre taget hjem, men på den anden side var det ret fedt med en girls night out. Og hvilken night! Red Sox spillede mod Oakland Athletics; kampen varede næsten fire timer, øllene flød i en lind strøm, og jeg har aldrig set så meget lir til et sportsrelateret event. Da nationalsangen blev sunget flerstemmigt af et a capella-kor imens det amerikanske flag blev hejst af soldater fra uafhængighedskrigen, vidste jeg, at det ville blive en god aften. 
Boston Red Sox er mit nye yndlingsbaseballhold. Ikke at jeg havde et før, dog, og hvis jeg havde, ville det også have været Red Sox, da holdet figurerer ofte i Stephen Kings litteratur (but of course). Jeg kan stadig ikke redegøre 100% for reglerne, men baseball er jo egentlig bare en avanceret form for rundbold, og vi fangede hurtigt nok til at følge med. (Især efter en hurtig lille google-søgning på 'baseball for dummies'.) Der var helt fantastisk god stemning på Fenway Park denne almindelige, halvgrå onsdag aften, hvor nogle af højdepunkterne var fællessang til både Take Me Out to the Ball Game og Sweet Caroline. Red Sox vandt 6-4, og vi gik glade og småfulde hjemad, med et løfte om snart at vende tilbage. 
Og det gjorde vi - vendte tilbage, altså - bare tre dage senere. Jeg nåede dog ikke en kamp mere, fordi vi i stedet prioriterede en rundvisning på det helt fantastisk flotte baseballstadion. Det kom vi ikke til at fortryde, for det var en helt anden oplevelse at se sæderne tomme og det flotte farvespil komme til sin ret, og så gjorde det ikke så meget, at det regnede lidt. 
Efter rundvisningen besøgte vi den gigantiske Team Store på den anden side af vejen - en gavebutik i episk stor størrelse, der mindede mig om, at jeg besøgte kapitalismens hjemland. Man kunne få ALT med et Red Sox-logo på. Når man har en tøjafdeling med hele sektioner dedikeret alene til 'newborn', 'infant', 'baby', og 'toddler', siger det lidt om resten af butikkens størrelse, og der var simpelthen så meget ubrugeligt - og alligevel sært tillokkende - merchandise. Jeg så mig da heller ikke for fin til at gå derfra med gaver til både mig selv og andre, og nu er jeg ved at øve mig i at gå med kasket for første gang i tyve år. 

2 kommentarer:

  1. Nu er det desværre allerede snart 5 år siden jeg sidst var i USA, men det er altid en stor oplevelse at være til amerikanske sportsbegivenheder. Har set to NBA kampe og én baseballkamp. Det var i 2011 med Red Sox' arvefjender New York Yankees - og det var også for vores vedkommende en fantastisk oplevelse. Måske ikke spillet i sig selv (du har ret i det med rundbolden!), men det var lidt af en familie-/folkefest. Der var fuldstændig fravær af 'ond' stemning, hvilket ellers godt kan plage fodboldkampe herhjemme. Kan sagtens forstå det var en god oplevelse, selvom jeg hader ALLE sportshold fra Boston. Kan ikke tåle Patriots, Celtics, Bruins eller, ja, Red Sox :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor fedt - jeg vil helt sikkert også prioritere at komme til endnu en sportsbegivenhed, hvis jeg igen kommer til USA. Jeg er helt enig i, at det var en totalt folkefest. Mange så slet ikke kampen, men stod og spiste lidt mad, drak et par øl og snakkede - og kiggede kortvarigt på skærmen, når der skete noget stort. Det var ret fint. Der var også et par Oakland-tilhængere på tribunen, men som du siger, ingen ond stemning - og det er også dumt med et decideret udeholdsafsnit, hvis der kun er fire fans. Jeg har intet forhold til andre sportsgrene, men hader selvfølgelig instinktivt New York Yankees nu.

      Slet