fredag den 6. juli 2018

come let the truth be shared

Jeg havde virkelig set frem til at opleve udvalget af chips på det amerikanske marked, og selvom jeg bestemt har smagt nogle vindere, er jeg nok helt overordnet en lille smule skuffet - jeg tror faktisk, at vi har flere forskellige varianter i Danmark. Når det er sagt, blev jeg ikke skuffet over mængden af chips, der smagte af ost, og jeg spiste allerflest Cheetos, som jeg allerede har givet topkarakter. (Jeg spiser faktisk også en pose i skrivende stund; købt til overpris i kiosken med bland-selv-slik.)

Fra Cheetos kom også disse to poser White Cheddar Cheetos Puffs, der gjorde et positivt indtryk lige fra starten ved at være noget helt andet end hvad jeg kender. Posedesignet var ganske indbydende med lækre oste og rolige farver, mens indholdet helt ærligt så lidt utiltalende ud; den hvide cheddar fik de lange majssnacks til at ligne kedeligt pap. Min veninde var mere ærlig og kaldte dem sygt klamme, og hun uddeler et fem-tal og et tre-tal til poserne med hård hånd. Jeg var meget mere begejstret og har savnet smagen af hvid ost, og det blev kun bedre med et touch af jalapeno. De får et stort otte-tal og et lille ni-tal af mig. 
Der var også en del kendte mærker på hylderne i de amerikanske supermarkeder, men jeg stødte heldigvis på et varianter fra Lay's, som jeg ikke har set herhjemme. Den første skulle være med smag af Dill Pickle, og det var en mild og god vinegar-chip med en ret dominerende dild-smag, der trak et otte-tal hjem fra min kæreste og et syv-tal fra mig. Min veninde bryder sig dog hverken om dild eller vinegar og giver den chokerende lave karakter på ét Pringlesrør. Lidt bedre gik det for den orange pose indeholdende chips med Cheddar & Sour Cream-smag, der havde virkelig meget pulver på sig og var ret ostede på deluxemåden. Smagen af sourcream brød ostesmagen lidt, og chipsene får et stort otte-tal fra både min veninde og jeg. 
På en af mine udflugter i Boston købte jeg to poser potato skins, der begge lovede en umiskendelig smag af KØD. Til min frokost delte jeg Baby Back Ribs-posen med mine nye egern-homies, og vi var alle ret begejstrede for den måske tykkeste chip, vi nogensinde har smagt. Selvom chippen tydeligvis er lavet i en form på Pringles-måden, smagte de ret naturlige og havde en god tekstur. Der var såååå meget pulver på dem, og det smagte forrygende - og det var derfor ikke noget stort offer, at jeg måtte slikke mine egerngaver rene før overleveringen. (Ja, jeg er sikkert bare hysterisk. Men jeg tror ikke, at små dyr har godt af SÅ meget salt.) Jeg giver posen et stort ni-tal, mens egernet var på en klar tier.  Bacon Ranch-varianten delte jeg med mine menneske-værter, og jeg blev noget skuffet, fordi jeg havde været så glad for de andre. Der var ikke nok pulver, og de smagte lidt for kunstigt, og jeg kan kun give dem et seks-tal. Min veninde er på et otte-tal, og hendes mand går all-in og giver rundens andet ti-tal. 
Jeg har før smagt popchips og fundet dem ret kedelige. Denne variant var dog rundens tredje med hvid cheddar, og da den samtidig lokkede med Star Wars-formede snacks, kunne jeg ikke lade dem stå på hylden. Men ak, trods den ellers fine smag, er der slet ikke nok af den - det hjælper desværre ikke at være popped with the force. Jeg kan kun dem et fem-tal, og min veninde holder sig på et lille fire-tal. 
Midt i dette chipsorgie faldt jeg også over nye Coca Cola-varianter, som jeg naturligvis måtte afprøve. Jeg har altid været gladest for originalen, og jeg havde glædet mig til at smage den amerikanske original, men uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor, kan jeg bedre lide den europæiske. Den mexikanske - flaskerne til højre - smagte meget mere som den cola, jeg kender - måske det skyldes kilden til sukkeret. Georgia Peach-varianten var faktisk et overraskende fint lille bekendtskab, som jeg sagtens kunne finde på at købe igen, hvis jeg fik muligheden - den er klasser bedre end den monstrøse Coca Cola Cherry.
Dette indlæg bliver et af de længere, men rundens to sidste mærker er særdeles aktuelle, selvom de er danske. Både Taffel og KiMs har nemlig udgivet en limited edition-pose i anledning af VM, og hvilket bedre tidspunkt at anmelde dem på? (At der så også tilfældigvis var andre nye varianter på hylden, kan jeg jo strengt taget ikke gøre for.) Taffel slipper bedst fra udfordringen med deres Bacon & Cheddar Cheese Balls, der har en god tekstur og en ganske interessant og kraftig smag. Jeg spiste dem under Danmarks sidste VM-optræden, og selvom kampen havde en sørgelig udgang, vil jeg stadig gerne belønne de små fodbolde med et ni-tal.

Taffel har også en anden sommervariant på banen; nemlig bredbølgede chips med smag af Southern Tasty Spare Ribs - og den smag rammer de faktisk ret præcist. Jeg synes ofte, at barbecue-lignende chips kan komme til at smage lidt for røget, men her er sødmen langt mere dominerende, hvilket virkelig falder i min smag. Jeg giver dem et otte-tal, mens min kæreste flotter sig med et stort ni-tal. 
Sidst er tre nye varianter fra mit gamle ubestridte favoritmærke KiMs, der dog er begyndt at falde gevaldigt af på den, desværre. VM Mixet var en kedelig omgang skruer og rør (undskyld, 'målstænger'), mens de tørre baconchips skulle ligne fodbolde. De smagte ikke rigtig af noget, og de kunne helt klart have nydt godt af noget dip, men en chip skal bedømmes på dens egne præmisser, og her fejler den grimme blå pose. Jeg er streng og går ikke højere end et fem-tal.

Lidt bedre går det KiMs to andre poser, der dog lider under lidt af det samme - det bliver for kedeligt og genkendeligt, og slet ikke nyskabende nok. Grundchippen i de to poser er den gode variant vi kender fra de fleste andre KiMs-poser; en tætbølget, sprød kartoffelchip med en rimelig mængde pulver. I osteposens tilfælde smagte pulveret dog slet, slet ikke af nok - og det er en skam, for jeg roser egentlig modet til bare at kalde en variant for OST. Chili-varianten smagte af lidt mere, chilismagen var både sød og stærk uden at være tårefremkaldende, og begge poser ender med lige at snige sig op på et syv-tal. 

2 kommentarer:

  1. Jeg er generelt stor fan af dine chips-anmeldelser, eftersom jeg også selv er en hyppig chipspiser. Men når anmeldelsen OGSÅ indeholder en karakter fra din egernven, så er jeg altså ret entusiastisk! :-D 10/10!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det er jeg SÅ glad for at høre, Carina! Du har simpelthen anmeldt min anmeldelse - jeg er kæmpe fan. :D

      Slet