mandag den 22. oktober 2018

and let the thoughts fall off your tongue

Den sidste uge har blandt andet budt på:

- et forfærdeligt gensyn med matematik, der langt overgår min fatteevne. Vi har haft bioteknologi hele ugen, og vores stakkels lærer brugte en hel formiddag på at lære os om Hardy-Weinberg-ligevægten, der ser sådan her ud: p2 + 2pq + q2 = 1. Nej tak. 

- et til gengæld rigtig dejligt gensyn med min veninde fra Boston, der har boet her i weekenden imens min kæreste er på tour i Italien. Vi har spist virkelig god mad, leget med Jimmy, gået ture og snakket ørene af hinanden, og det har været helt perfekt. 

- The Haunting of Hill House. Min veninde og jeg snuppede lige hele sæsonen i weekenden, og jeg er ret imponeret over seriens evne til at opretholde spænding i samtlige ti afsnit. Den har sine flaws, men jeg var mest af alt bare virkelig godt underholdt af seriøst skræmmende scener og gode børneskuespillere. 

- En bizar bowlingtur med fem af de andre elever fra mit arbejde, hvor vi først drak usandsynligt meget alkohol og siden tog til partybowling i Tårnby. Jeg vandt en runde shots til os ved at lave en strike med ryggen til, men det var mit absolut eneste imponerende move, og jeg blev en skuffende nummer fire. 

Den kommende uge byder på babybesøg, Halloweenfest og klikkertræning af en ged, så kedeligt bliver det i hvert fald ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar