tirsdag den 29. januar 2019

you're always in my heart*

I dag fylder min lillebitte lillesøster 30 år, hvilket næsten ikke er til at forstå (især ikke fordi det sætter en fed streg under, at jeg snart ikke længere er i start-trediverne, men midt-trediverne). Vi snakker ofte om det paradoksale i, at vi både kan være så utroligt ens på mange punkter, og samtidigt vidt forskellige på andre - hvilket giver en helt særlig, indforstået dynamik. Jeg er så uendeligt glad for at have hende i mit liv - hun er den bedste til at se igennem mig, give mig et knus, når jeg har brug for dét, til at sige, at jeg skal tage mig sammen når jeg skal tage mig sammen, og til at få mig til at grine. 

De sidste par år har hun overhalet mig totalt på voksenpoint. Hun bor i et hus (alene dét er stort for mig) med sin kæreste og min lille niece - og to hunde, en hest og en bil. Når jeg flader ud med Red Dead Redemption, køber hun ind, laver utroligt lækker mad, rydder op, gør rent og underholder en yderst aktiv et-årig, og det er så ufatteligt sejt. Vi fejrede hende lidt i weekenden, men hun fortjener meget mere. Det er noget helt særligt at have en søster, og jeg kunne ikke have ønsket mig nogen bedre end min.

*Michael Jackson-reference. Jeg var jordens største Michael Jackson-fan, da jeg var barn, og samtidig meget beskyttende over for mine ejendele på storesøster-måden. Det lykkedes alligevel min seks-årige søster at låne min HIStory-CD - og hun lavede en kæmpe ridse i coveret. Hun var ulykkelig, samlede alle sine sparepenge (15,50 i småmønter) og skrev undskyld på en seddel, som hun lagde på mit skrivebord sammen med CD'en. Det var så sødt, at jeg næsten ikke kunne blive sur på hende. Næsten. 

6 kommentarer:

  1. I er så søde, begge to! og ligner jer selv helt vildt! (altid en underlig kommentar at komme med, for hvad ellers skulle I ligne?, men det ER utroligt hvor lidt I begge har ændret udseende siden I var børn). <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, mange tak! :)
      Og jeg ved godt hvad du mener. Jeg synes det er så sjovt at se folk jeg kender som børn, fordi de næsten altid ligner sig selv på en eller anden måde. :)

      Slet
  2. Giga-sødt indlæg - tillykke med den søde Mette!

    SvarSlet
  3. Åh nu græder jeg lidt. Du er den allerbedste søster og jeg elsker dig så højt

    SvarSlet
    Svar
    1. DU er den bedste søster! Og jeg elsker bestemt også dig. Vi er ret gode sammen. :) <3

      Slet