fredag den 1. februar 2019

we will hide and build a new reality

I dag følger anden del af min liste over de bedste tv-serier fra det sidste halvår af  2018, og nu bliver det straks lidt vanskeligere at sætte placeringerne. Det er virkelig en udfordring for mig at vælge én god serie frem for en anden, ISÆR når de er så forskellige i genrer og temaer som de er - men jeg har lyttet efter min mavefornemmelse og også bidt mærke i, hvor ivrig jeg var efter at se nye afsnit af den gældende serie. Derfor er de øverste otte serier placeret således:

8. BoJack Horseman sæson 5
På bedste Netflix-facon udkom alle afsnit af femte sæson af BoJack Horseman på samme tid, så her nåede jeg slet ikke forventningens glæde mellem hvert afsnit. Det har nu også sin charme at bingewatche, og det gjorde jeg, for jeg er stadig helt vild med denne übermelankolske, destruktive, virkeligt sjove og rørende serie, der kun er blevet mere og mere mørk som årene er gået. Jeg er kæmpe fan af seriens evne til at stille skarpt på menneskelige relationer på både sjov og respektfuld vis, og i denne sæson ser vi blandt andet mere til karakteren Todd (Aaron Paul lægger stadig stemme til - og det gør han godt) og dennes forhold til den aseksuelle axolotl Yolanda. 
7. The Handmaid's Tale sæson 2
En syvendeplads er stadig en god placering i dette fine selskab, men jeg havde håbet på mere, og var alligevel en lille smule skuffet over anden sæson af The Handmaid's Tale. Jeg er stadig vild med at den er så kompromisløs og brutal - måske endda endnu mere end første sæson -  og jeg var underholdt (det lyder lidt forkert, når emnerne er religiøs fanatisme, voldtægt og undertrykkelse) igennem det meste af sæsonen, men slutningen var simpelthen så irriterende, at det trækker meget ned for mig. 

6. Better Call Saul sæson 4
Fjerde sæson var som altid et godt gensyn med Better Call Saul, der stadig vinder på forrygende godt skuespil og stærk dialog. Der skete nogle ret vilde ting i slutningen af sæson tre, der for alvor starter vores hovedpersons transformation fra den gode og sympatiske Jimmy McGill, der hjælper gamle damer med at sagsøge deres plejehjem, til den noget mere shady Saul Goodman som vi kender fra Breaking Bad. Det er en naturlig udvikling - det er trods alt hele seriens eksistensberettigelse - men det føles stadig vemodigt at sige farvel til den naive og optimistiske Jimmy. 
5. The Terror sæson 1
The Terror fra starten af sidste år har jeg fået anbefalet flere steder fra, og nu har jeg endelig set den overraskende gode første sæson, der bygger på Dan Simmons-romanen af samme navn; en forfatter, jeg længe gerne har villet tjekke ud. The Terror foregår i årene 1845-1848 og fortæller historien om kaptajn John Franklin og hans arktiske ekspedition for at finde Nordvestpassagen - den del er faktuelt korrekt, men herfra tvivler jeg stærkt på, at begivenhederne i serien stemmer helt overens med virkeligheden (og gudskelov for det). Det er et virkelig barskt horrordrama, der især vinder på de overbevisende skuespilpræstationer fra prominente navne som Ciarán Hinds og Jared Harris. Jeg vil gerne sende anbefalingen videre, for The Terror er en overset perle. 

4. Castle Rock sæson 1
Jeg er stadig glad for Castle Rock, der var en ren skattekiste af referencer og velkendt materiale for en Stephen King-fan som mig. En af seriens forcer er dens evne til også at fange helt almindelige, ikke-King-nørdede mennesker, selvom deres begejstring nok er noget mere moderat end min, men en god King-serie MÅ udløse en høj placering hos mig, og jeg er faktisk lidt ked af, at jeg ikke kan sætte den i top tre. Jeg har dedikeret et helt indlæg til serien her. 

3. Sharp Objects
HBOs miniserie Sharp Objects er det bedste, 'nye' TV, jeg så i 2018. De otte afsnit er frygteligt deprimerende, men også noget af det mest fængende og gribende tv, jeg har set meget længe. Amy Adams er efter min mening helt forrygende i rollen som den lettere alkoholiserede, selvskadende journalist Camille, der vender tilbage til sin hjemby for at dække efterforskningen af mordet på to unge piger. Den helt bizarre relation imellem Camille, hendes mor og hendes søster stjæler dog hurtigt billedet, og det er et foruroligende og fascinerende indblik i en totalt dysfunktionel familie.

2. Adventure Time sæson 10

Det måtte jo ske. Efter ti sæsoner sluttede Adventure Time af med et brag af en finale, der formåede at leve op til mine forventninger, besvare en acceptabel mængde spørgsmål, kæde mange, mange historier sammen, og efterlade mig tilfreds og taknemmelig. Jeg kunne dog snildt snuppe ti sæsoner mere med Finn og Jake, for det er et helt fantastisk univers, Pendleton Ward har skabt - og måske græd jeg en lille bitte smule, da det hele var slut. 
1. American Horror Story: Apocalypse 
Det tog mig kun ti minutter af åbningsafsnittet af American Horror Storys ottende sæson at beslutte, at den måtte ende øverst på min liste. Jeg har haft tårnhøje forventninger til sæsonen, for undertitlen er Apocalypse, hvilket jo er et af mine yndlingstemaer i hele verden, og så havde jeg hørt rygter om, at det gamle vinderhold var samlet igen  - og jeg bliver nødt til at namedroppe, for med Evan Peters, Jessica Lange, Sarah Paulson, Frances Conroy, Connie Britton, Kathy Bates, Emma Roberts og Billie Lourd samlet i én sæson, kan jeg ikke få armene ned. Cody Fern er nyeste tilføjelse til castet, og han gør det forrygende som The Antichrist - og så er han en helt utroligt flot mand. Der er så mange episke scener, jeg har lyst til at fremhæve, men jeg vil nøjes med at sige at Apocalypse er den bedste AHS-sæson siden Freak Show, og det lykkedes dem så godt at flette Murder House og Coven-sæsonerne i denne historie. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af Ryan Murphy og Brad Falchucks horrorantologi-show, og der er heldigvis både en sæson ni og ti i støbeskeen. 

2 kommentarer:

  1. Hvis du vil udforske Simmons (og det skal være horror), så kan jeg varmt anbefale 'Carrion Comfort' (https://en.wikipedia.org/wiki/Carrion_Comfort). Jeg læste den på bryllupsrejsen i 2013 (efter anbefaling fra Marvel Morten i Fantask), og jeg husker bogen som helt sublim. 'The Terror' har jeg aldrig læst - det er en lang bog! - men serien lyder lovende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt, tusind tak for anbefalingen (der bliver endnu bedre af at komme indirekte fra Marvel Morten)! Min far har også Carrion Comfort stående på hylden, så det er et oplagt sted at starte. :) Jeg kan bestemt anbefale dig serien - den tog lidt røven på mig, og jeg så en helt anden serie end jeg havde regnet med.

      Slet