lørdag den 22. januar 2011

Billedspam fra hundeskoven

Den allerbedste kur mod januars knugende mørke og tristesse er uden tvivl en tur i hundeskoven. Jeg har tidligere været med Nanna i Søndermarken, hvor vi har leget med hunde til vores fødder var ved at fryse af, men det bedste er nu, når man selv har en hund med. Så hver gang jeg er i Jylland, kører vi en tur op i Rold Skov, hvor der er et kæmpestort område hvor hundene kan løbe frit og lege med hinanden. 
Silke har SLET ikke tid til at få taget billeder med Mette!
Silke er min søsters hund og en blanding af en Siberian Husky og en Dansk/Svensk Gårdhund (ja, det er den mærkeligste blanding nogensinde, men hun er IKKE til at stå for!) I går fik hun endelig lov til at lege med en rigtig Husky, men de havde så meget fart på hele tiden, at jeg slet ikke fik taget et ordentligt billede. På billedet ovenover er det Silke og Husky'en allerlængst væk, i fuld fart ud over isen. 
FIND HOLGER! (Klik på billedet)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar