mandag den 31. januar 2011

No Surface All Feeling

I dag har været sådan en dag, hvor det har været umuligt at stå op. Nu troede jeg ellers lige, at jeg havde besejret januar og mørket, men det er som regel når jeg tillader mig selv at være mest glad, at verden beslutter sig for lige at sætte mig på plads igen. Jeg vågnede i morges med den forkerte slags sommerfugle flaksende rundt i min mave og en ømhed i alle mine muskler, selvom weekenden ikke har stået på nogen aktivitet - som i overhovedet. Efter snart 26 år kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg nogle gange får konkrete fysiske symptomer når der er noget, jeg grubler over eller er ked af, og det er vist også dét, der sker lige nu. 

I dag har været sådan en dag, hvor fremtiden (især den, der står lige for døren) virker helt aldeles uoverskuelig. "Systemet" (i mit hoved personificeret ved noget der er stort, mørkt, truende og helt blottet for empati) har lukket ned for min SU, fordi jeg heller ikke ved denne eksamenstermin nåede op på de magiske 100 ETCS-point. Det kom ikke fuldstændig bag på mig, og jeg ved, at min læge gerne vil hjælpe mig med at få en påkrævet lægeerklæring og alt det dér, men det er bare så typisk. Jeg har bare på ingen måde lyst til at starte på 4. semester i morgen; stå i kø i kompendiesalget og skrive en bøn til studienævnet, så jeg kan få dispensation til endnu et forsøg til fonetikeksamen. De næste fire måneder skal bare overståes.

I dag har været sådan en dag, hvor jeg har hørt en hel masse musik. Lige nu Manic Street Preachers, som jeg i de senere år har arkiveret under "var-gode-engang" i mit sinds musikkatalog. Og det kan da godt være, at de ikke længere er helt fantastiske og spydige og skarpe i deres samfundskritik, men i dag har jeg hørt hele bagkataloget der ALDRIG svigter, og så har jeg sendt en venlig tanke til Richey Edwards, MSP's guitarist, der forsvandt for seksten år siden i morgen. For et år siden kiggede jeg lidt efter ham da vi var på Fuerteventura, der er et af de steder han er blevet "spottet" siden sin forsvinden. Jeg vil helst tænke på, at han har overvundet sine depressioner og sin cutting og lever et sted, hvor det regner meget mindre end i Wales - selvom han jo nok i virkeligheden sprang ud fra Severn Bridge.

I dag har været sådan en dag, hvor AaB har lejet Duncan til resten af sæsonen. Det har jeg tidligere udtrykt min utilfredshed over. Men som min søster har påpeget, er der ingen over holdet, så hvis han kan banke nogle kasser ind og redde vores overlevelse i superligaen, skal han da være velkommen. 

I dag har været sådan en dag, hvor jeg har sagt til mig selv, at det hele bliver bedre i morgen. Og jeg tror rent faktisk på det. Og dét gør hele forskellen.

4 kommentarer:

  1. Åh, hvor irriterende! Dumme SU. Jeg sender glade tanker din vej! :D (Den største smiley jeg kender.)

    SvarSlet
  2. Mange tak for glade tanker! Jeg tror, at det har hjulpet, for dagen i dag har slet ikke været lige så slem.

    SvarSlet
  3. Jeg er ked af at jeg ikke fik kommenteret.. Men jeg elsker dig og hader når du er skidt! Er glad for du har det bedre <3

    SvarSlet
  4. Det gør da ingenting, Mettemus. Jeg ved godt, at du tænker på mig alligevel. :)

    SvarSlet