tirsdag den 22. februar 2011

m&m&m&m&m&m's

Coconut Craziness!
Da jeg opdagede, at disse "Coconut m&m's" eksisterede, var der ikke langt fra tanke til handling, og efter en hurtig google-søgning fandt jeg frem til denne side, hvor jeg straks bestilte lidt af hvert, selvom det faktisk var alt for dyrt. Men Simon elsker alt, der har med kokos at gøre, og jeg kan godt lide at overraske ham med små ting ind imellem (og desuden havde jeg selv helt vildt meget lyst til at smage dem med peanut butter..!) :)

Så imens FCK kæmper en ulige kamp mod Chelsea på skærmen, agerer Simon og jeg smagsdommere. (JA, vi har åbnet alle tre poser, men der var altså ikke ret mange i hver, som billedet måske viser...) Jeg er normalt ikke begejstret for kokos i slik (Bounty er altså en sølle chokoladebar), men disse små knapper var delikate og lækre og en meget positiv overraskelse. "Peanut Butter m&m's" var på forhånd udråbt som min favorit; og den skuffede da heller ikke. Den smagte som min yndlingsfrådemad - peanut butter med mørk pålægschokolade - WIN! :) Den sidste var med pretzels, hvilket var en besynderlig kombination. Dårlig var den ikke, men måske lidt... unødvendig, og lidt for salt. Her skal det altså tilføjes, at jeg normalt er stor tilhænger af chips og kiks i chokolade; min yndlings  Marabouplade er klart "Amigo" med dens små stykker af saltede majschips. (Eller den lille med luftbobler...) :)

Alt i alt - det var bestemt pengene værd at gøre Simon glad, men det er sidste gang jeg giver 18 kr pr. pose + alt for meget i porto. Det kan helt sikkert gøres billigere, hvis man gider undersøge det nærmere - men det gad jeg ikke, hehe. Jeg tror, at jeg klarer mig med den normale gule variant fremover - det er vist stadig min favorit.  

4 kommentarer:

  1. Jeg har set en masse m&m's-varianter i Kiosk Bien lige overfor hvor jeg arbejder på Fisketorvet. Ved ikke, hvad de tager per pose, men kan undersøge det i morgen :)

    SvarSlet
  2. Heh, jeg har også købt M&M's på dialife før;) Det er bare lidt ærgerligt, at det hele er så dyrt derinde.
    Jeg kan dog anbefale deres popcorn seasoning med smør-smag - yeah yeah, det lyder småulækkert, men det er pretty damn good!

    SvarSlet
  3. Simon Skjødt Jensen23. februar 2011 kl. 15.53

    Tine er den sødeste i verden!

    SvarSlet
  4. Rikke: Du må gerne lige tjekke, om de har kokos-varianten! :)

    Natascha Maja: Ja, det er liiige lidt pricy, og en skam, at man ikke kan få mængderabat... :) Uh, vi får næsten aldrig popcorn herhjemme, da vi ikke har en mikrobølgeovn. Jeg er ellers helt vild med popcorn! Og smør-seasoning ville kun gøre det bedre, det er jeg sikker på. (siger hende, der i en periode spiste popcorn med kagekrymmel...)

    Simon: DU er den sødeste i verden!

    SvarSlet