mandag den 25. april 2011

Asian Horror Top 11, pt. II

Her fortsætter min top 11 over mine favoritter af de asiatiske horrorfilm. Første del af listen er her.
 
5. The RingRingu, 1998, Japan. Filmen, der for alvor fik mine (og alle andres) øjne op for de asiatiske gyserfilm. Den er efterhånden blevet lidt af en klassiker, men det er der altså også god grund til, for den er VIRKELIG skræmmende. Jeg har engang grædt lidt af skræk da jeg så den alene - og det er jo et tegn på, at den virker! :) Jeg synes simpelthen, at den brønd er noget af det mest uhyggelige i hele verden, og jeg plejer ellers ikke at have så sarte nerver. 

Her vil jeg dog for en gangs skyld fremhæve det amerikanske remake, der efter min mening faktisk er bedre end originalen. Jeg forestiller mig, at det skyldes jeg har lettere ved at relatere til en ung, amerikansk kvinde end en japansk kvinde, og så er skuespillet i den amerikanske virkelig troværdigt og godt. Det skræmmende i den er også ekstra skræmmende, fordi det foregår i en kultur så tæt på vores egen. Under alle omstændigheder: hvis du ikke har set den, så gør det - både originalen og remaket!
 Bonusinfo: I bogen er Sadako faktisk hermafrodit. Denne type spøgelse, der ofte ses i japanske film (den unge pige klædt i hvidt, med laaaaangt sort hår) kaldes en onryo. 

4. The Uninvited, 4 Inyong Shiktak, 2003, South Korea. Dette kan måske heller ikke betegnes som en decideret horrorfilm, da de skræmmende øjeblikke er relativt få. Til gengæld er det en af de smukkeste og bedst filmede historier jeg nogensinde har set. Der er tid til at lære personerne at kende, også et sjældent træk i den slags film. Vores sympatiske hovedperson opdager, at han kan se spøgelser, og det indleder en intens søgen efter fortidens grusomme hændelser, som han har fortrængt. Det er en af de smukkeste og mest tankevækkende film på listen. Jeg vil dog fraråde den til forældre med små børn - der er stærke scener med de stakkels små. :( 
Nu mangler vi blot en top tre. Nogle bud? Har I selv en favorit, eller er det ikke lige jeres type film?

4 kommentarer:

  1. Det kan jeg ikke finde ud af.. Jeg kan ikke tænke så langt.. Så kan kun gætte på de to søstre :)

    SvarSlet
  2. Haha, jeg må indrømme jeg kedede mig voldsomt meget da jeg så Ringu! Måske det var fordi jeg havde set den amerikanske udgave først og den kan jeg næsten ikke holde ud at se alene. Jeg synes virkelig Samara er klam og ulækker. Især den måde hun kommer op af brønden på i små ryk. Det er forfærdeligt!

    SvarSlet
  3. Har du set de andre? Ringu 0 giver en rigtig god forhistorie, synes jeg. Men den amerikanske ER bedre. Jeg kan heller ikke se den alene.

    Har du set The Uninvited? Den er virkelig, virkelig god.

    SvarSlet
  4. Ja og jeg var faktisk også ret glad for at se den, for den samlede ligesom nogen tråde for mig.

    Nej, jeg har ikke set The Uinvited, en mere jeg hellere må få på listen :)

    SvarSlet