søndag den 10. april 2011

The Wrong Boy

Sidste bog i min coming of age-serie (der også bestod af The Perks of Being a Wallflower og The Tooth Fairy) var denne, The Wrong Boy af Willy Russell. Og det er på mange måder også den bedste. Med et sidetal der nærmer sig fem hundrede er det nu også nærmest umuligt ikke at få et meget nært forhold til hovedpersonen Raymond. Bogen er opbygget af en række breve, som vores unge hovedperson skriver til sin store helt - Morrissey; og eftersom jeg selv er stor fan af Morrissey, var det et ekstra lille plus i min bog. Det er dog ikke forstyrrende for handlingen overhovedet, så lad jer endelig ikke skræmme, Morrissey-fornægtere! Denne fortælling har nemlig SÅ meget mere at byde på - især hvis man kan nikke genkendende til at vokse op i en lille by og føle sig helt forkert og anderledes. 

Det gik lidt trægt med læsningen i starten, og jeg synes egentlig, at Raymond virkede påtaget og... ja, træls. Hans britiske slang irriterede mig helt vildt! Men i takt med at jeg blev draget dybere ind i historien, da jeg mødte hans fantastiske venner Norman og Twinkie, da han bliver indlagt - jeg følte virkelig, at jeg var med ham hele vejen. Især slutningen er en følelsesmæssig rutschetur af dimensioner, og jeg fik helt ondt i hjertet af at læse om Raymonds trængsler. Ten thumbs up - det er en rigtig god og meget anderledes bog, som fortjener et større publikum.    

2 kommentarer:

  1. Jeg er glad for, at du synes om den! Jeg elsker karaktererne i den, især Raymond, hans bedstemor (som er så rock'n'roll!) og Twinkie.

    SvarSlet
  2. Bedstemoderen er jo bare SÅ sej, og hans onkel er virkelig ubehagelig - ligesom alle the Lerts. Jeg elsker også Twinkie og (især) Norman. Det var en stor fornøjelse for mig at læse den, igen tusind tak!

    SvarSlet