fredag den 3. juni 2011

Barcelona Zoo, pt. II

Her er lidt flere billeder fra vores tur i zoologisk have. Hundestatuen mindede os begge om skønne Enrico, for han har nok set cirka sådan her ud, da han blev fundet som halvstor hvalp med et brækket ben som gadehund i Sydamerika. Thomas og Janne tog ham med til dyrelægen for at få ham aflivet, men heldigvis ombestemte de sig, og tog ham med hjem til Danmark i stedet for. Her fik han en lillesøster, Ehya, og nu er han for det meste glad og tilfreds. Jeg elsker, når nogen gør en ekstra indsats for dyrene.

Tigerne knaldede lige da vi kom hen til dem. Jeg fumlede med kameraet og nåede ikke at tage et billede (det ville egentlig heller ikke være særlig sødt gjort), men jeg fik et lige efter. Løvinden græssede lidt. Disse skønne store katte kedede sig i hvert fald ikke. Aber har jeg altid haft det lidt svært med. Jeg synes, at de er lidt uhyggelige, fordi de er så kloge. Når det skal være, kan jeg klart bedst lide de små - og dem var der mange af i Barcelona Zoo. De fleste var dog bag glas, så jeg fik ikke taget nogle ordentlige billeder. Så er det godt, at man kan tage et billede af albinogorillaerne. 

Jeg beklager i øvrigt denne stærkt forhøjede billed-og indlægsfrekvens, og de fleste af jer er nok ude og danse til Distortion alligevel, men det er altså en ret god overspringshandling at blogge, og jeg har en helt masse jeg gerne vil vise. Jeg synes i hvert fald, at det er lidt sjovere at se billederne fra Barcelona nu, og ikke om en måned eller to. Måske jeg bare prøver at sno mig uden om at skulle læse mere om "Mentale Rum" og "Referentiel Besættelse" i tysk sprogvidenskab. Men det kan I forhåbentlig godt forstå. 

8 kommentarer:

  1. Nannakin Skywalker4. juni 2011 kl. 13.49

    Ej, det ville godt nok ikke have været særlig sødt af dig, hvis du havde taget et billede mens de knaldede. De har jo ikke noget der minder om et privatliv. Lidt lissom de berømte mennesker ovre i Hollywood. De må også have et forfærdeligt liv. Det tror jeg nu ikke tigrene har, for de kan nok ikke tænke så langt. Det er måske også lidt skørt at sammenligne et virkelig sødt kattedyr, som desuden er udryddelsestruet, med en dame som fx Paris Hilton. Desværre er det ikke hendes art, der er udryddelsestruet, nærmest tværtimod. Ja, ja, ja.
    Jeg sidder bare her og har drukket ALT for mange kopper kaffe og taster hektisk og hurtigt på tasteturet, mens jeg tænker mærkelige og irrelevante tanker. Jeg burde læse til eksamen, men kaffen har gjort mig hyperaktiv og ukoncentreret. Åh, kaffe! I love you, however treacherous you may be.

    SvarSlet
  2. Altså, teknisk set havde de der tigre et sted de kunne gå hen og knalde i al ubemærkethed, og endda i skyggen. Jeg tror godt, at de kan lide at man kigger. Paris Hilton er ikke så slem.
    Jeg har ikke lært at elske kaffe. Men jeg mangler helt sikkert ét eller andet at obsesse over her i eksamensperioden (cola?). Tak for den til dato længste kommentar på min blog. <3

    SvarSlet
  3. Måske er det sådan en universal ting, det med kaffen. Folk der elsker kaffe har som oftest drukket det siden barnsben. Hvis man ikke er vokset op med tre dråber kaffe i mælken til morgenmaden inden det blev børnehavetid, tror jeg det er svært at elske det som voksen. Måske tager jeg fejl, men alle jeg kender der ikke kan lide kaffe, har aldrig drukket det i de tidlige leveår. Jeg tror faktisk jeg er mere afhængig af kaffe end cigaretter. Og heldigvis for det. Men vi har selvfølgelig også haft et meget langt forhold, jeg og kaffen. Den har fulgt mig i tykt og tyndt og har været min tro følgesvend langt før cigaretten kom ind i billedet. Det er dog en meget god trekant. Vi har det godt alle tre. Sammen. Der er ingen form for jalousi indblandet hér. Måske er cola en meget god koffeinholdig drik i eksamensperioden. Der er jo også sukker i, hvilket som bekendt giver et dejligt kick i trænge og trætte perioder. Nu må jeg hellere stoppe med de lange kommentarer. Folk gider alligevel ikke at læse dem. Men jeg har overvejet at lave min egen blog, blot til de skriverier der udvikler sig i selskab med kaffen og cigaretten. Der kan komme mange skøre tekster ud af det.

    SvarSlet
  4. Til gengæld tror jeg ikke det er en ubetinget god ting, det der stream of consciousness. Jeg sad i går og læste min motiverede ansøgning til kvote 2, hvor jeg til spørgsmålet om hvorfor jeg vælger at søge ind i københavn fik skrevet noget i stil med: "Jeg vælger ikke forstædernes kvælende bedøvelse, men hovedstadens voldsomme stød. Det er her jeg hører til, det er her jeg finder min inspiration".
    Kaffen gør det hele lidt for pompøst. Specielt når jeg sidder i mine bitre tanker om, at jeg aldrig bliver forfatter og i min dagbog skriver: "Poesiens verden er en bundrådden planche af banaliteter". Bum. Det giver jo ikke så meget mening. Og igen kommer jeg til konklusionen at kaffe gør mig kugleskør i hovedet. Ej, NU stopper jeg. Jeg tror bare, jeg er kommet ind i en mærkelig tankestrøm, som jeg lige fik et akut behov for at ytre mig om. Egentlig glæder jeg mig blot til at snakke med dig igen! Efter den 15. og inden den 19. hvor jeg tager til Berlin. Åh, hvor bliver det godt. Så sender jeg et postkort fra hovedstaden der bærer sin historie uden på tøjet.

    SvarSlet
  5. Jeg synes, at din stream of consciousness er ret interessant. Og det med din kvote 2-ansøgning er sjovt. Man ved aldrig, det kan være det er den sætning, der skaffer dig pladsen.

    SvarSlet
  6. Jeg håber, du har ret.

    SvarSlet
  7. DU HAVDE RET! weow, det er crazy.

    SvarSlet
  8. Det er sejt. Godt du fik taget dig sammen til at skrive den. Til gengæld har du nu mindet mig om, at du lovede mig et postkort jeg aldrig fik. Jeg ved godt, at du heller ikke fik noget postkort fra mig, men det havde jeg jo heller ikke lovet dig.

    SvarSlet