mandag den 6. juni 2011

Lørdagskoncerter på Primavera

 Lørdagens første positive overraskelse var Einstürzende Neubauten, der spillede på den næststørste scene, RayBan. Jeg har et par plader stående herhjemme, men jeg har aldrig for alvor sat mig ind i deres omfangsrige bagkatalog - jeg kunne dog genkende en del numre fra den der plade, med hesten der tisser. :) I hvert fald var Blixa Bargeld pretty fucking awesome, og han kan lave de mest vanvittige skrig og syrede lyde med sin stemme. Nogle af lydene var nærmest ikke menneskelige, og en blanding af beundring, fryd og lidt uhygge fremkaldte kuldegysninger over hele min krop. Bandmedlemmerne er efterhånden kommet godt op i årene, men det var stadig en af de mest velspillede og energiske koncerter, jeg så på hele Primavera. De imponerede mig virkelig live, Blixa har den fedeste humor, og  de efterlod mig med en stor lyst til at lære dem bedre at kende.
Gang Gang Dance, Pitchfork Stage. Efter Einstürzende Neubauten koncerten gik turen til Pitchfork Stage, hvor Gang Gang Dance fyrede den af. Det var umuligt at stå stille, og der foregik altså også en hel del på scenen, hvor en virkelig skør og dygtig danser hoppede rundt under hele koncerten. Jeg har ikke tidligere hørt så meget Gang Gang Dance, for det er jo ikke så længe siden jeg var opfyldt af had til kvindelige kunstnere med specielle stemmer - og  Lizzi Bougatsos må siges at have en meget speciel stemme. Men den nyeste plade, Eye Contact, har virkelig overbevist mig om, hvor unikt, godt og spændende Gang Gang Dance også kan være, og den har endda præsteret at få min kæreste på dansegulvet. Hvis du har tid, kan hele første del af pladen virkelig anbefales - ellers kommer der her en lille smagsprøve i form af førstesinglen MindKilla

Næste punkt på dagsordenen var PJ Harvey, der spillede på den største scene, San Miguel. Jeg har tidligere rost hendes nyeste album Let England Shake til skyerne, så jeg var ret begejstret for sætlisten, der bød på masser af de nye sange og et par enkelte hits fra bagkataloget. Hun så helt skrøbelig og lille ud i sin hvide kjole på den største scene, men selv i de helt stille numre havde hun publikum helt på sin side. En meget smuk koncert, som jeg desværre ikke kunne koncentrere mig helt så meget om som jeg gerne ville - en gang imellem bliver man jo altså nødt til at få noget at spise og gå på toilettet, og lørdag var der altså INGEN pauser.  
Swans spillede ved midnat på RayBan-scenen, og jeg var ret glad for endelig at få set frontmand Michael Gira, men derudover kunne jeg ikke tænke på ret meget andet end den fantastiske Prince Rama-koncert jeg lige havde overværet. Jeg havde måske lidt mere lyst til at danse end til at sidde stille, men jeg vil meget gerne se Swans en anden gang. Det var en god smagsprøve, i hvert fald. Efter Swans spillede Animal Collective, og ved femtiden kunne vi endelig tumle hjem i seng efter en meget lang, men helt enestående koncertdag. Jeg har virkelig aldrig oplevet noget lignende. Vi var tilskuere til helt utroligt gode koncerter i otte-ni timer i træk, og til sidst havde jeg slet ikke flere rosende og positive tillægsord i mit ordforråd. :)

Nu er det mandag formiddag, og om lidt tager jeg igen "et smut" på læsesalen. Men først: POWER UP på smoothie, rugbrødsmadder (som jeg normalt ikke har noget imod, det var kun i går, da jeg havde lyst til alt muligt andet lækkert) og måske et par enkelte chips.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar