søndag den 12. juni 2011

Lukas Moodysson, pt. III

1. Fucking Åmål Show Me Love (1998)
Min ubestridte nummer et, både på denne Lukas Moodysson-liste, men også på min liste over yndlingsfilm i det hele taget. Jeg elsker ALT ved Fucking Åmål, og der er SÅ mange ting i den, der minder mig om min egen ungdom. Jeg var tretten i 1998, men jeg så den først da jeg var femten - og forelskede mig hovedkulds i Agnes (den mørkhårede skønhed til højre). Dengang troede jeg, at jeg skulle være lesbisk, men jeg måtte senere sande, at jeg højst er en lille smule biseksuel. :D (Undskyld den navlepillende og selvudleverende nostalgi, men Fucking Åmål får bare så mange minder frem!). Hvis der er én film, der allerbedst illustrerer det miljø, jeg voksede op i - så må det være Fucking Åmål - også selvom den altså er svensk. :)

Der er så mange ting, der dengang fik mig til at identificere mig endnu mere med hovedpersonerne, og som nu får mig til at smile lidt. Den røde top Elin bærer på billedet er SÅ meget mig og min veninde i ottende klasse - jeg havde bare kort, afbleget hår... Og mobiltelefonen! Her er mobiltelefonen stadig relativt ny, så der er en helt fantastisk scene, hvor Markus afprøver sit nye vidunder - og tjekker ALLE ringetoner. Agnes får en bob hund cd i fødselsdagsgave, og hun har verdens ældste computer på sit værelse. Helt ikonisk er også portrættet af en fest i provinsbyen - komplet med grædende, unge piger, der har drukket lidt for meget.

En af de allerstærkeste scener er hvor Elin og Agnes forsøger at blaffe ind til "storbyen", og hvor de kysser på bagsædet af en bil til tonerne af Foreigners "I Wanna Know What Love Is", der siden har været en af mine guilty pleasures. :) Jeg kan blive ved med at nævne gode scener fra filmen, men så ender det med, at jeg bare genfortæller hele filmen. De fleste af jer har sikkert set den alligevel, men den tåler altså et gensyn. PS. Nu er der igen en skide irriterende linjeafstand på dette indlæg, men jeg KAN altså ikke finde ud af at fjerne det. Suk.    

3 kommentarer:

  1. Jeg er også pjattet med den, selv om jeg fyldte 20 i 98. Den er så fin og ungdomsagtig. Jeg kan virkeligt også godt lide hans film....!!

    SvarSlet
  2. Det er bare en fanatstisk film <3

    SvarSlet
  3. Den er så skøn! Jeg kan næsten alle replikkerne udenad... :S

    SvarSlet