onsdag den 8. juni 2011

Mercury Rev til Primavera

Søndag aften lukkede Mercury Rev Primavera Festival med manér. Det var tredje gang jeg så dem, og denne koncert var uden tvivl den bedste af dem. Primært fordi forsanger Jonathan Donahue virkede enormt glad og veloplagt, og fordi de spillede hele Deserter's Songs fra 1998, der er en af mine yndlingsplader. For mig er der et eller andet overjordisk over dette band, og de vil altid betyde noget helt specielt for mig, da jeg tænker på min mormor hver gang jeg lytter til dem. Min mormor døde i oktober 2001 - lige da jeg var kommet hjem fra efterårsferie i København med min familie. Og i København havde jeg pga. Det Elektriske Barometer købt Deserter's Songs & All Is Dream, så jeg hørte ikke andet end de plader i de kolde, triste vintermåneder på min efterskole. Jeg bliver ikke længere trist når jeg hører pladen, og nu minder den mig mere om alle de gode stunder med min mormor end om hendes død. Titlen Deserter's Songs refererer i øvrigt til flere af bandets bekendte, der døde under tilblivelsen af albummet, så det er jo på en eller anden måde meget passende. 

Nå, tilbage til koncerten. Jeg har tidligere set Jonathan Donahue være helt utroligt deprimeret, men denne søndag aften mindede han heldigvis mere om en overgearet Ole Henriksen end en modløs indiemusiker. Og eftersom jeg endnu ikke er kommet mig over min teenagetids identificering med alle mine yndlingssangere, gør det mig meget glad at se ham glad. Ja. Det var den helt perfekte afslutning på en fantastisk festival, og når jeg kiggede rundt stod alle og smilede - især, da Jonathan fandt saven frem, for selvom han kan få vildt smukke lyde ud af den, er det altså stadig lidt skørt at spille på en sav... Højdepunktet var forudsigeligt nok Goddess on a Highway, men det er fandme også en god sang. Hør selv: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar