onsdag den 15. juni 2011

Wake Me Up When You're Home

Nå. Nu har jeg også prøvet at dumpe en mundtlig eksamen. Det er godt nok en speciel oplevelse. Jeg gider ikke lade som om, at det ikke påvirker mig, for det gør det. De sidste par dage har jeg virkelig været nervøs - jeg har ikke for alvor talt tysk siden jeg gik i gymnasiet, og det er altså seks år siden jeg blev student... Men da jeg først kom i gang med at snakke, gik det meget bedre end jeg havde regnet med. Altså, jeg var jo godt klar over, at det ikke gik fantastisk, men da jeg kom ud, havde jeg alligevel en virkelig god følelse i kroppen. Jeg ville sikkert få mine laveste karakterer nogensinde, men jeg ville nok bestå. Det gjorde jeg så ikke. 

Jeg blev virkelig ked af det, mest fordi jeg blev så overrasket. Da jeg trådte ind af døren herhjemme, begyndte jeg at tude helt vildt, og jeg er så glad for, at Simon først skulle møde senere på arbejde i dag. Han krammede og trøstede og nussede, og det hjalp. Så ringede jeg til min mor og far, og det hjælper også altid lidt. Og så cyklede Simon og jeg en tur. Nu har jeg det meget bedre. Jeg skal ikke kunne udelukke, at jeg kommer til at græde lidt mere over det senere, men lige nu vil jeg bare drikke en cola og se South Park - når jeg altså har taget mig en middagslur. Jeg kan tydeligt mærke forskel på nu, og da jeg for to år siden dumpede (første gang) i fonetik - jeg har ikke længere en depression, og en dumpet eksamen får ikke længere lov til at vælte min verden.

Og hey - Allan Kuhn er tilbage i AaB! Det kan man jo kun være glad for. Nu vil jeg sove. Jeg har næsten ikke sovet i nat. Og jeg synes det er velfortjent - jeg gjorde, hvad jeg kunne.  

5 kommentarer:

  1. Op med humøret Tine :) Det hele skal nok gå alt sammen. Jeg forstår godt, at du er ked af det, men se dig omkring - du har en sød kæreste, venner og familie! :)

    SvarSlet
  2. Jeg er skam i højt humør! Det fik jeg nok ikke givet tydeligt udtryk for. Men jeg har det fint, og jeg er netop glad for, at det IKKE får lov til at påvirke mig så meget.

    SvarSlet
  3. Det skal du også bare fortsætte med at være :)

    SvarSlet
  4. Jeg husker, da jeg dumpede min 1. årsopgave - det, der slog mig helt ud, var, at jeg var helt stensikker på, at jeg ville bestå.
    Uadr, det er en fæl følelse - hvis bare jeg havde været forberedt.

    Ævæv, men godt du holder humøret højt :)

    SvarSlet
  5. Det er nemlig en fæl, fæl følelse. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige da jeg fik karakteren, jeg var simpelthen så overrasket. Men ja. Jeg håber det går næste gang. :)

    SvarSlet