onsdag den 13. juli 2011

Heeresbäckerei

Her et par billeder af mit beskedne hjem. Det er helt med vilje, at jeg ikke har ryddet op før jeg tog billederne, for så ville værelset være endnu mere upersonligt og klinisk at se på... Eller noget... Værelset mangler ingenting - her er eget badeværelse, et køleskab og et par kogeplader, så det er rent faktisk muligt at lave mad herhjemme, og dermed spare lidt penge på madkontoen. Min mor har spurgt mig, om jeg så bare har levet af pasta, men det kunne jeg selvfølgelig aldrig finde på. Jeg spiser skam også knækbrød og frugt. Et fjernsyn har jeg såmænd også, og alt efter hvornår på dagen jeg laver lektier, har jeg Tour de France eller kvindefodbold kørende i baggrunden. Mit sporvognsstop ligger kun to stop fra Goethe-Instituttets sporvognsstop, men man skulle da være et skarn, hvis man ikke udnyttede sit månedskort. To stop er altså også ret langt at gå, der klokken lidt i otte om morgenen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar