søndag den 14. august 2011

chad vangaalen i vega

Sikke dog en dejlig weekend! Fredag på arbejde var laaaaang, og mine fødder var til sidst så ømme, at jeg næsten ikke kunne stå på dem. Maven rumlede, så Simon og jeg cyklede lidt rundt for at finde noget mad. Penge har vi ikke ret mange af, men af en eller anden grund er jeg mindre nærig når jeg ikke har nogle penge at bruge, så det endte med sushi. Sticks N Sushi på Istedgade - og det er uden sammenligning det bedste sushi, jeg nogensinde har fået. Vores tjener (og betjeningen generelt) var opmærksom, sød og smilende, selvom der var ret meget pres på denne fredag aften. Jeg er uhyggeligt ringe til at spise med pinde, og jeg skal gerne indrømme, at mere end ét stykke blev spist med fingrene.

Med ris og fisk i maven trillede vi mod Lille Vega og Chad VanGaalen. Kasper Kaae fra Cody varmede op, men imponerede nu ikke. Det gjorde Chad VanGaalen derimod - denne høje, lidt generte canadier stillede sig ydmygt hen til mikrofonen med sin ukulele og begyndte at synge "baby, if I shaved my pussy, would you love me, baby, would you love me - I'm really feeling ugly", og en bedre start på en koncert er svær at forestille sig. Chad VanGaalen skriver og spiller (og animerer og producerer og alt mulig andet) alene alt på sine plader, men i denne livekonstellation har han et band med, hvilket også løfter stemningen på scenen. Især fordi de fire herrer sammen virkede en smule nørdede og ikke helt tjekkede - og så grinede de åbenlyst af hinanden, hvis en fejl blev begået. 

Det var en rigtig dejlig koncert. Han kom godt omkring sit bagkatalog og spillede også et par helt nye numre - og kom med anekdoter om dette første besøg i København, der havde overvældet ham en smule med alle dens oversize dildoer og buttplugs på display. Det vakte selvfølgelig stor begejstring blandt publikum, der faktisk overraskede mig ved at være ret dedikerede. Molten Light og Willow Tree var for mig koncertens klare højdepunkter.

4 kommentarer:

  1. Nøj, den sushi ser god ud!

    SvarSlet
  2. Ny kjole! Hurra! :)

    Den sushi VAR god! Men det var det, jeg brugte mine sidste penge på. Suk. Vi må spise billigt mad på onsdag. :)

    SvarSlet
  3. Det er også helt fint med mig, jeg har heller ingen penge overhovedet!

    SvarSlet