mandag den 15. august 2011

didn't know it was a deviltown

Efter adskillige vilde rygter og flere mislykkede ekspeditioner lykkedes det i sidste uge min søster og hendes veninder at finde et vaskeægte spøgelseshus langt pokker i vold. Da de besøgte stedet var der tusmørke, og jeg kunne forestille mig, at hjertet sad helt oppe i halsen på de modige eventyrere. Mørket gjorde det dog svært at tage billeder for min fotoglade søster, så da jeg var hjemme, lokkede hun mig med på endnu en tur derud (jeg var dog ikke så svær at overtale). Og hvilket eventyr det var!

Huset har ifølge dateringen på de gamle aviser i rodet stået tomt siden starthalvfemserne, og selvom det er overordentligt svært at finde, har det vist længe været et yndet udflugtsmål for områdets unge, der har efterladt synlige beviser i form af Smirnoff Ice-flasker og lignende. Men det gør det jo ikke mindre spændende at andre har været der før - nogen har f.eks. efterladt et fuglekranium i vinterhaven, hvilket sådan set bare virker meget passende i de lettere skræmmende omgivelser. Solskinnet fjernede dog det meste af uhyggen, men gjorde det meget nemmere at tage billeder. Så det gjorde vi. :)    

8 kommentarer:

  1. årh, jeg vil derhen! hvor er det et fint villavillekulla agtigt hus!

    SvarSlet
  2. Jeg kommer til at tænke på denne historie fra This American Life. Jeg har kun hørt den 1 gang selv, men det er så vidt jeg husker, den bedste podcast/det bedste radio jeg har hørt.

    Den handler om et forladt hus og en gut der forsøger at finde ud af hvad der skete med familien der forsvandt fra det.

    Lyt til den! :) http://bit.ly/bkcTG0

    SvarSlet
  3. Hvis linket ikke dur, hedder afsnittet "House on Loon Lake". :)

    SvarSlet
  4. Hold da op! Det er noget helt helt heeelt andet at se huset i dagslys! ;)

    SvarSlet
  5. fasterfis: Det ER også lidt som at være på eventyr. Men om natten tror jeg ikke, at der er meget Villavillekulla over det!

    Lærke: Det lyder ret spændende. Lige noget for mig. :) Det må jeg lytte til engang ved lejlighed.

    Stina: Det kunne jeg forestille mig! :D

    SvarSlet
  6. Wow. Det er sgu da lokationen for mit næste shoot! Basta! Hvor er det henne? Du burde tage mig i hånden og vise mig det, burde du :)

    SvarSlet
  7. Nadia: Jeg ville hellere end gerne tage dig i hånden og vise dig det - men så skal vi altså gå lidt langt... Men hvis du en dag rammer det nordjyske/himmerlandske, må du sige til - så tager vi endnu en ekspedition. :)

    SvarSlet
  8. For fanden! Sådanne fantastiske steder er altid i Jylland! Men jeg er SÅ meget på næste gang, jeg bevæger mig rundt i det jyske krat.

    SvarSlet