onsdag den 15. november 2017

I have put away my pride for you

I lørdags var jeg til en helt forrygende Carpark North-koncert (min nr. 32) i Royal Arena sammen med min gymnasieveninde, der også var min faste makker til koncerterne for femten år siden. Det var simpelthen så god en oplevelse, og noget HELT andet at stå til en koncert med fyrværkeri, kæmpeballoner, konfetti og mange tusinde mennesker frem for at se dem spille i kælderen på Von Hatten i Randers for ti betalende gæster. Det bedste var at se drengene så glade! Jeg har sagt det før, men historien om Carpark North bliver heller ikke i dag, for de fortjener min udelte opmærksomhed.
Jeg er lige et par dage hos min far hvor tempoet er skruet ned, og hvor jeg har god tid til at læse tegneserier ved morgenbordet. Det bilder jeg mig i hvert fald ind, selvom min skole nok vil argumentere for, at mine 'hjemmearbejdsdage' burde prioriteres lidt anderledes. F.eks. burde jeg skrive min opgave om bæredygtighed på min elevplads, men jeg er da også nået så langt, at jeg har tænkt på den - jeg tog et tyve minutter langt, dejligt varmt bad (min fars bruser er den bedste) imens jeg tænkte på energibesparende løsninger for hele Københavns Universitet. No biggie. 

Min søster spurgte mig engang, om det ikke var en udfordring for mig at bo i København, når jeg er så introvert og menneskesky som jeg er. I dag fik jeg bekræftet, hvorfor det er den helt rigtige løsning for mig, da jeg på en ultrakort tur i Brugsen mødte både en fra min gamle folkeskoleklasse, en tidligere lærer og nogle af min fars gode venner. Det er jo helt fint at småsludre af og til, forstå mig ret, men det er faktisk ikke en måde jeg har lyst til at leve på - selvom det selvfølgelig også har noget at gøre med, at jeg ikke havde det ret godt i tiden inden jeg flyttede hjemmefra. Jeg føler mig meget, meget mere synlig når jeg går rundt i min barndomsby, end når jeg går rundt i myldretiden i København. 

Ellers er jeg også blevet lidt for glad for min fars TV-boks. Vi har ikke nogle kanaler i lejligheden, så da jeg faldt over et afsnit af Luksusfælden blev jeg pinligt begejstret - og det stak helt af, da min far viste mig alle de gamle afsnit af programmet i arkivet. Jeg er åbenbart et meget sølle menneske, der elsker at svælge i folks dårlige beslutninger, og jeg tror faktisk godt lige, at jeg kan nå et afsnit inden min far kommer hjem fra arbejde. 

4 kommentarer:

  1. luksusfælden! det er godt nok også fængende fjernsyn; jeg har også selv siddet foran fjernsynsfælden og slugt afsnit efter afsnit af den serie. en af de gamle rådgivere var jo svindler! ham, den halvskaldede, så vidt jeg husker. lagde minimalt sultebudget for familie på 4, og stak selv af med pengene, som familien egentlig havde lagt til side for at betale af på gæld... dét kan man vist godt lige kalde for et ægte svin, sådan et menneske... nå, det var en lille bonusinformation, hehe! LUKSUUUS. *hi5*

    SvarSlet
    Svar
    1. Whaaaaat! Jeg var simpelthen nødt til at google og finde ind til kernen af dén historie. Det er jo gode gamle Jan Swyrtz! :O Men heeeelt så slemt er det vist ikke - han er godt nok blevet meldt til Forbrugerstyrelsen et par gange eller fire, men det er i forbindelse med hans private firma. Så han er totalt en krejler, men vist ikke i Luksusfælden, haha. Ham og Mette var det bedste team. <3

      Slet
    2. ah, okay! pyha, så har jeg forstået det liiidt slemmere, end det er/var. det er kun godt! :D synes nemlig også, at de var det bedste team, så tog det måske lige dét hårdere end jeg normalt ville have gjort, hehe. måske er det præcis en krejlers hjælp de har brug for, de luksuslevende folk! en krejler, der lærer dem hvor i madrassen pengene er sikrest. en krejler, der kan få kronen til at række så lan... vent, jeg er ikke god til pengeordsprog, nevermind. LUKSUS 4 life.

      Slet
    3. Haha, du er sød. Jeg synes du er ret god til pengeordsprog. Og ja, jeg tænker også det ikke er så dumt at have et par tricks i bagagen, når man skal rådgive om andre folks penge. :D

      Slet