torsdag den 15. marts 2018

a whole new town with a whole new way

Efter små tre uger på min nye afdeling kan jeg så småt komme med en status, og her følger en liste over de bedste og værste ting ved afsnittet (billederne er tydeligvis ikke fra mit arbejde, men fra min nieces fine værelse): 

PLUSLISTEN:
Jeg er startet i en såkaldt barrierestald, hvilket indebærer, at jeg skal i bad hver gang jeg går ind. Det betyder, at jeg nu kan sove meget længere om morgenen, fordi jeg står op ti minutter inden jeg skal ud af døren - der er ingen grund til at spilde kostbar søvn, når jeg bare kan vaske hår på arbejdet. 


- Jeg behøver heller ikke møde helt så tidligt som før. Vi er otte dyrepassere på den nye afdeling, og ingen ser skævt til mig, hvis jeg kommer dalrende klokken otte - flere af dem møder først klokken ni. Jeg elsker flextid.

- Der er ingen forskere; kun os dyrepassere. Det betyder, at jeg ikke hele tiden bliver afbrudt i mit arbejde eller skal bruge tid på at rydde op efter andre. Jeg kan også rode lidt mere selv og efterlade et kaotisk staldrum når jeg går til frokost.

- Jeg har mit eget lille staldrum og mine egne mus, hvilket er så fedt. Jeg får lov til at være rimeligt selvkørende, og jeg hygger mig med at stå i mit rum, lytte til P6 Beat og fodre museungerne med peanuts. 


MINUSLISTEN
- ...Men jeg skal i bad HVER gang jeg går ind. SÅ glad er jeg heller ikke for at gå i bad. 
Især ikke i sidste uge, hvor der var frostsprængninger i den gamle bygning, og jeg trådte fra badet ud i iskold ventilationsluft. Godt nok er jeg halvhjertet vinterbader, men det var ren tortur. 


- Der er ingen forskere. Ligesom badesituationen er dette også på både plus- og minuslisten, for jeg kan faktisk godt lide at snakke med forskere og blive klogere på deres forsøg. Lige nu er jeg på et afsnit, hvor der kun foregår avl af mus, og jeg tror måske det kan blive lidt trivielt i længden. 

- Mine nye kollegaer har taget godt imod mig, og jeg snakker godt med dem alle, men de refererer ret ofte til mig som 'eleven'. Bevares, jeg er selvfølgelig eleven, men jeg har faktisk også et navn, og det er lidt stenet at høre dem snakke om 'elevens dyr' eller at 'eleven skal til møde'. 

- Lidt i forlængelse af ovenstående så jeg i dag i fælleskalenderen en lidt bekymrende opgave, nemlig 'aflive elev'. Jeg ved ikke, om de har tænkt sig at give mig en indsprøjtning eller nakketrække mig, og jeg tør ikke helt stole på deres forklaring om, at der skulle have været et kolon mellem ordene 'aflive' og 'elev', og at det dermed bare var mig, der skulle tage ugens aflivning. 

Alt i alt har jeg fået en god start, selvom jeg nu stadig savner min gamle afdeling lidt. Der var måske lidt flere udfordringer, men nu kan jeg koncentrere mig om at lære mere om teorien bag avl og genetik - hvilket jeg faktisk også synes er ret spændende. Det skal nok blive fire gode måneder. 

4 kommentarer:

  1. du skal bare tænke på det som Eleven, ikke eleven. El ville aldrig finde sig i at aflive uden kolon! ^^ <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Bedste kommentar ever! <3 Jeg tænkte faktisk lidt på Eleven, da jeg skrev det. :)

      Slet
  2. Sikke et flot værelse <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, hun har stil, den bette! :)

      Slet