onsdag den 18. april 2018

blame it on the weekends

I lørdags fejrede vi min kærestes 40-års fødselsdag i Christianshavns Beboerhus, og jeg har lige præcis nul billeder fra festen at vise her. Min telefon og mit kamera lå i et hjørne af køkkenet det meste af aftenen, og jeg fik i stedet snakket med næsten alle (min kæreste kender ret mange søde mennesker), hvilket er en ret stor succes for mig. Der var folk jeg ikke har set i årevis, flere musikalske indslag, lækker mad og et  fadølsanlæg på overarbejde.

Siden har jeg været lidt flad - måske fordi jeg ikke nåede at blive helt rask inden festen. Nu er jeg startet på arbejde igen, og det er lige på og hårdt med stillingtagen til udveksling, afsluttende projekt og fremtidige praktiksteder, og det er jeg ikke helt i gear til lige nu. Heldigvis er min dagligdag på mit ikke-længere-så-nye afsnit blevet markant bedre, og langt fra så trivielt som jeg først frygtede. I morgen skal jeg passe frøer og skildpadder.

Om lidt spiller AaB mod FCK i Parken, og det er en kamp, jeg næsten ikke tør se. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar