lørdag den 18. august 2018

and we could have had so much fun

Sensommerens chips er endnu en særdeles blandet omgang, med en overvægt af halvkedelige, nye majsvarianter fra Taffel. Jeg har forsøgt at peppe anmeldelsen af den første pose med Tortilla Chips lidt op med et billede af Jimmy, for der er helt ærligt ikke ret meget at sige om dem - det er en solid omgang tortillachips, der er meget bedre end discountudgaverne, men ikke helt så god som mine favoritter fra Doritos, der topper Taffel i pulvermængde. De får et pænt ottetal (som altid ud af ti) fra mig, og faktisk et nital fra min kæreste, der vist var lidt sulten da vi anmeldte dem. 
De to næste poser er fra mærket REAL fra South Wales, og det er et mærke, jeg længe har haft lyst til at kaste mig over. Man kan finde de ret hipsterprægede poser til overpriser flere steder i København (og et par af de kedelige varianter i Normal), og jeg starter med at anbefale poserne med Ollie og Horatio Mansfield II. (Det hedder de altså - se bare her). Selve chipsene er lækre grovchips med masser af smag, og den første pose med Cheese & Onion var ikke overraskende min favorit. Selvom det egentlig var Horatio på den gule pose der frembragte tanker om sofistikerede osteborde og portvin, overbeviste Ollie mig nu også om, at ostechipsene var noget helt særligt. De får et stort nital fra mig; et lille nital fra min kæreste, og vi var helt kede af, at vi kun havde en lille pose. Horatios udgave med skinke og sennep var jeg som udgangspunkt ikke begejstret for, men smagen af sennep var slet ikke så dominerende, og gav i stedet chippen et strejf af både skarphed og sødme. Derfor belønner jeg med et lille syvtal, mens min kæreste giver otte. 
Min helt fantastiske far og søster havde pakket tre poser chips med i omsorgspakken fra Tyskland. Min far var lidt nervøs for, at jeg ikke ville kunne lide dem, men min søster havde den helt rigtige indstilling og valgte de klart mest interessante. De var rigtigt nok ikke overvældende gode, men det er da klart sjovere at nedgøre 'Voodoo Party'-chips end saltchips fra Netto. Og lad mig fortsætte med det - den første variant smager nemlig ret stærkt, men desværre ikke ret godt; mest af alt som en billig og kedelig paprika-chips med undertoner af chili. Mærket Crunchips har jeg anmeldt flere gange før (og nu må jeg snart få lavet den oversigt), og jeg er egentlig meget glad for den helt tynde chip, der dog medfører en del knuste stumper i bunden af posen. Voodoo Party var dog en kedelig omgang, og jeg kan ikke give dem mere end et firetal.
.Min skønne niece insisterede på at være med til at anmelde, og hun viste klart mest interesse for posen, der lovede noget så eksotisk som 'African Style'. Det var desværre et rigtig dårligt valg, for de smagte mest af alt bare af karry, hvilket lige umiddelbart ikke er en fantastisk smag at putte på chips. Karry figurerede dog (uforståeligt nok) heller ikke på listen over ingredienser, der i stedet bød på gurkemeje, fennikel, hvidløg og løg, og den undertone reddede dem fra at være helt forfærdelige. Løgsmagen altså - fennikel er bestemt heller ikke en favorit hos mig. Min søster er hård og giver dem tre; min far og jeg er mere gavmilde med et par femtaller, og jeg vurderer, at Vibe ender på et firetal. 

Sidst, men klart mest interessant, var Stadionwurst-posen, der smagte lige som de skulle - mest af sennep og med en undertone af pølsesmag. Det kan man jo mene om hvad man vil, men de lever i hvert fald op til forventningerne - så meget, at min kæreste i ren eufori giver dem topkarakteren 10. Jeg er ikke stor fan af sennep, men de smager alligevel hele tiden af mere, så de får et syvtal af mig. 
Rundens dummeste pose er så plat, at den næsten ikke fortjener at blive anmeldt. KiMs har før forsøgt at være ung med de unge med deres chips, men denne gang bliver det decideret pinligt med deres Sprøde Bamser med omvendt kasket. Bagpå posen er en tåkrummende patetisk tekst om at give sin dag et bamse-dab, og i min research har jeg faktisk også fundet en musikvideo, hvilket er helt sindssygt. (Jeg må dog indrømme, at jeg er lidt imponeret over dedikationen). De besidder lidt af Menu-chippens kvaliteter med at klistre godt til tungen; en effekt, jeg tidligere slet ikke brød mig om, men som har vokset på mig de senere år - og så smager de svagt af paprika. Med andre ord - en hel standard snack, der får en helt standard middelkarakter på fem fra min kæreste og jeg. 
Sidste poser til anmeldelse i denne omgang er et relativt nyt påfund fra Taffel; deres majs-Cornados, der minder så meget om klassikeren Bugles, at det er svært ikke at sammenligne. Havde Taffel været et billigt discount-mærke, havde de måske kunnet konkurrere med Bugles, men til prisen kan de slet ikke hamle op med heksefingrene. Designet på poserne er også så afsindigt grimt, at de virker discount-agtige, og jeg plejer ellers at være ret glad for Taffels poser. Når alt kommer til alt er de dog langt fra dårlige, og selvom de er lidt tyndere end jeg foretrækker, er det svært ikke at spise dem alle, når man er kommet i gang. Især med dip, men det indgår ikke i bedømmelsen - alle snacks skal bedømmes på deres egen præmis. Salttornadoerne får et syvtal og osteposen et lille ottetal, og denne gang var min kæreste og jeg helt enige. 

2 kommentarer:

  1. Et lille fun fact: Karry er ikke ét krydderi, men en krydderiblanding, hvor det blandt andet er gurkemejen, der giver den gule farve. Det kan forklare lidt af ingredienslisten til African Style:).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, det anede jeg simpelthen ikke! Mindblown! :D Tusind tak for at oplyse mig. :)

      Slet