mandag den 24. september 2018

shadows they fear the sun

Tiden flyver som vanligt afsted, men jeg lever stadig højt på forrige uges miniferie i Jylland, hvor jeg først besøgte min søsters lille familie i Nordjylland, og siden min far i Mariager. Det var dejligt at komme væk fra København og komme helt ned i gear efter en travl periode, vejret artede sig (for det meste) og det samme gjorde alle dyrene (for det meste), så det kunne ikke have været en bedre start på efteråret. I stalden hos min søsters hest havde katten Mille fået killinger, der var så ubeskriveligt nuttede, at jeg øjeblikkeligt blev katteskruk. Mille fangede en mus til sine killinger, men hun slog den ikke ihjel, hvilket ødelagde lidt af idyllen - så jeg udøvede et barmhjertighedsdrab på den stakkels, brune mus, der efter sin død blev udforsket ivrigt af de små katte. Min niece hvinede begejstret og virkede heldigvis ret cool med naturens barske realiteter og opportunistiske dyr - derhjemme sidder begge hunde på vagt ved højstolen (når de ikke er forvist til køkkenet) i håb om nedfaldne madrester, og min niece udnytter muligheden til at klappe et ellers undvigende hundehoved.
Hos min far samlede vi kastanjer i bunkevis - jeg fandt den P-E-R-F-E-K-T-E numsekastanje-  og efterårspyntede hos mor på kirkegården. Det var SÅ skøn en efterårsdag (lige tidligt nok med kastanjer dog, eller hvad?), og det var igen virkelig underligt og forkert, at min mor ikke kunne være der sammen med os. Hun skulle have gået dér sammen med os i Klosterhaven, have grint af efterhånden halvgamle Silke, der legede med et æble, have kigget op mod solen og misset med øjnene, og hun skulle ikke mindst have mødt sit barnebarn. Da hun døde, lå det ikke lige i kortene, at hun skulle blive mormor, og jeg finder det så voldsomt uretfærdigt at den oplevelse blev frataget hende, og at min niece aldrig kommer til at møde sin mormor. Det føles lidt trivielt at sige, at vi trods alt alligevel havde en virkelig god eftermiddag, men det havde vi, og det gør mig glad - vores lille familie har efterhånden fået en helt anden konstellation, og selvom der bestemt mangler nogen, er jeg meget glad for de nytilkomne.
Min niece kommer heller ikke til at møde sin oldemor, som vi besøgte senere på dagen. Vi havde stadigvæk kastanjer i overflod, vi plantede lyng og placerede græskar, og snakkede om min bedstemors gamle gård hvor vi har de bedste minder fra. Savnet til min bedstemor er naturligt nok et helt andet end sorgen over at have mistet min mor, men min bedstemor nåede altså også at fejre sin 90-års fødselsdag, før hun døde (lidt pludseligt, dog.) 
Vi nåede også en tur ud forbi Mosely, hvor der var virkelig fin motorsavskunst gemt i skoven, og hvor der går en flok søde køer på græs. Min far kigger til dem af og til, og senere på året får han en kvart ko hjem i fryseren. Det er virkelig en god måde at gøre det på, og jeg gad godt selv at kunne passe det kød jeg spiser. Jeg prøvede at charme mig ind på køerne, men de virkede ikke interesserede i at snakke med mig, så jeg må vente til jeg starter på skolen igen om et par uger - for der skal jeg vist undervises i kvæghåndtering. For ti år siden startede jeg på tysk på universitetet, og det var mildest talt nogle andre fag, jeg blev undervist i dengang! Om et par uger hedder mine fag bioteknologi,  lovgivning og etik og træning af dyr - og så skal jeg på studietur til Amsterdam til november. Teknisk skole og universitetet er to forskellige verdener, og jeg synes helt bestemt at jeg har fået meget ud af at opleve begge dele. 

2 kommentarer:

  1. Nu græder jeg lidt igen <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej da. <3 Det var sådan en god lille ferie. Og selvom det ikke er nok, synes jeg heldigvis godt vi kan mærke mor i meget af det, vi foretager os. <3

      Slet