søndag den 28. oktober 2018

it's a hollow play but they'll clap anyway

Denne uge har stået i dyretræningens tegn. På skolen fik vi besøg af en meget entusiastisk og meget dygtig hundetræner, der ugen igennem skulle lære os om træningens grundprincipper, og den første dag gik med tavleundervisning og historier fra hundeverdenen - meget spændende og liiidt langt fra min hverdag. Hendes hund kunne opføre et flere minutter langt danseprogram, lave aftensmad og tage opvasken, og vi glædede os til selv at kaste os over træningen. 

Klip til dagen efter, hvor vi ikke har haft uanede mængder af dyr at vælge imellem, og derfor står fire lidt modløse piger i regnvejr og vindstød af orkanstyrke og kigger på en ged, der reagerer på vores tilstedeværelse og hjemmelavede targetstick ved at skyde underkæben frem og gå væk fra os. Det virker umiddelbart lidt op ad bakke at træne en ged til noget som helst. 

De følgende dage er vejret dog blevet lidt bedre og geden lidt mere samarbejdsvillig. Han er vild med vores pastaskruer, og han forstår godt, at han skal sætte mulen på vores target for at få en godbid - men vi har en kraftig mistanke om, at det skyldes at han er blevet trænet før - af tidligere dyrepasserelever i vores sted, måske. Vi tager dog sejren alligevel, selvom det mildest talt ikke er et imponerende trick. 

Det dårlige vejr slog mig dog lidt omkuld, så jeg har været småsyg i weekenden og kom desværre ikke til Halloweenfest. Jeg har ligget på sofaen med min også syge kæreste og prøvet at træne Jimmy lidt - men han er mest af alt lidt utilfreds over, at han ikke længere bare får sine snacks serveret. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar