søndag den 30. december 2018

we stick to our slow motion memories

Det var dén jul. I går vendte jeg tilbage til København efter en hel uge i Jylland hos min far. Jeg havde sådan glædet mig til en tiltrængt, lang ferie, og det var også enormt dejligt at være sammen med min familie så længe, men denne jul har desværre stået i sygdommens tegn. Det startede juleaftensdag, da min far blev ramt og tog verdens længste eftermiddagslur - han gik glip af udskæringen af ænderne, hvilket er uhørt, og da min søster selv foreslog, at vi bare stillede julemiddagen på bordet i gryder og pander frem for i det fine porcelæn, vidste jeg, at den også var gal med hende. Min svoger, min niece, hundene og jeg spiste rigeligt af den gode julemad, risalamanden og mandelgaver gemte vi til senere, og jeg tror faktisk ikke, at tanken om sang og dans om juletræet strejfede nogen af os. Vibe hjalp mig med at dele den grotesk store mængde gaver ud, og igen i år blev jeg helt overdrevet begavet - også med fine ting, jeg slet ikke vidste, at jeg ønskede mig. De fortjener deres eget indlæg, men fælles for de fleste var, at jeg først har kunnet tage dem i brug når jeg kom hjem igen, selvom mine fingre har kriblet efter at bygge LEGO, spille Xbox og lave puslespil. 
Jeg nåede en hyggelig julefrokost i Skive hos min svigerfamilie 1. juledag, inden det blev min tur til at kaste sild og tarteletter op igen. Og så har jeg faktisk haft det halvskidt siden. I forgårs begyndte jeg at spise lidt igen, men nu er jeg til gengæld blevet hamrende forkølet, og togturen hjem i går var nærmest uudholdelig (sikkert også for mine medpassagerer, undskyld). Nu kan jeg næsten ikke overskue at gå i gang med gaverne, lejligheden sejler, og jeg har slet ikke nået det, jeg gerne ville i ferien. Jeg er helt ærligt lidt træt af det, men jeg prøver at fokusere på alle de gode ting, og der har heldigvis været mange. Det har især været helt fantastisk at være så meget sammen med min niece - selv når hun er halvsløj, er hun verdens allerbedste lille menneske. 

5 kommentarer:

  1. din niece er simpelthen så sød! jeg håber at du snart kommer helt ovenpå igen. det er godt at du er kommet hjem, i det mindste. :) håber I får et dejligt nytår! kraaaam

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, søde ven. Jeg er stadig snottet, men nytårsaften gik med puslespil og Jimmy-nusning, så det var perfekt. Godt nytår! <3

      Slet
  2. God bedring, Tine!🎉 Sygdom hen over julen er slet ikke i orden 😒

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Carina. Nej, det er bestemt ikke i orden - og det er ikke første gang, det sker for mig. Jeg har vist en tendens til at køre mig selv lidt for hårdt i december. :(

      Slet
  3. Lobster Boy's mor5. februar 2019 kl. 10.51

    Lobster Leon er også med <3

    SvarSlet