onsdag den 20. februar 2019

then we'll add up the pleasures

I dag har jeg nået en vigtig milepæl - det er blevet tid til at anmelde chipsvariant nummer 200 her på bloggen. (Ved nærmere eftertanke er det jo et grotesk højt antal chipsposer, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at se dem alle samlet i min stue på én gang - og derefter gå amok i et vanvittigt chipsorgie.) Fordi mit rating-system er baseret på uddeling af Pringles-rør fra 1-10, har en Pringles-runde været længe undervejs, og jeg har naturligvis valgt en Pringles-variant til min anmeldelse nummer 200. Det blev det flotte, blå rør med havsalt og urter, der snuppede pladsen for næsen af hele fire andre rør - og den blev udvalgt udelukkende på baggrund af udseendet. Smagen levede heldigvis også op til forventningerne, og der var rigeligt af den - så hvis man kan leve med de langt fra naturlige, maskinelt sammenpressede kartoffelpulverskiver, er det en god chip. Jeg ELSKER Pringles på trods af den lidet flatterende fremstillingsform, ligesom jeg også elsker naturlige grovchips - jeg elsker alle chips - og denne jubilæumsvariant ender med otte, pæne Pringles-rør. 
Til denne anmeldelsesrunde har jeg haft en helt særlig gæsteanmelder på besøg - nemlig min svigerindes 11-årige søn, der til min store glæde og overraskelse også elsker chips lidt mere end normalt, hvilket hans storesøster ofte dokumenterer på instagram. Vi smagte og bedømte hele fire forskellige chipsvarianter, både med og uden dip, og min nevø havde nogle gode observationer. 
Vi kastede os først over endnu et Pringlesrør - denne gang Cheddar Cheese-varianten, hvilket straks fik mine tænder til at løbe i vand. Jeg er en sucker for alt oste-relateret, og jeg blev heller ikke (meget) skuffet over denne udgave, der dog godt kunne have smagt af lidt mere for min skyld. Det var også min kærestes kommentar, imens min nevø lagde utrolig hårdt ud og kynisk konstaterede, at de smagte af pap. Han gav dem sølle tre rør, min kæreste gav seks, og jeg gav otte. Selvom chips skal vurderes på deres egne præmisser, er det værd at nævne, at de spillede utroligt godt sammen med dip, hvilket fik min nevø til at hæve sin karakter med hele tre rør. 
Min nevø var også med til at anmelde Hot & Spicy-varianten fra Pringles, som han faktisk var lidt nervøs for at skulle smage. Han endte dog med at være ret begejstret - de var stærke, uden at være for stærke, og det kan jeg sagtens tilslutte mig. Jeg synes dog desværre, at der var lidt for stor variation imellem mængden af pulver på de enkelte chips, og det trak meget ned for mig. Jeg kan kun give dem et seks-tal, min kæreste kalder dem lidt gennemsnitlige og giver dem syv, mens min nevø begejstret kaster otte rør efter dem. 

De to sidste Pringles-varianter i denne omgang prøvesmagte min kæreste og jeg alene. Paprika-varianten er en gammel klassiker på nye rør, og mine forventninger var ultra-lave, men jeg blev faktisk virkelig positivt overrasket. Der var enormt meget pulver på, og de smagte ikke alt for meget af peber, hvilket paprikachips ellers nemt kan komme til (selvfølgelig), men havde i stedet en tydelig bismag af sukker, der gjorde varianten meget mere interessant for mig. De får - måske lidt gavmildt - et ottetal fra os begge. Cheese & Onion smagte mere af løg end af ost, og den første var næsten lidt for meget - jeg kunne næsten mærke den dårlige ånde vokse frem. Det hjalp lidt, da jeg havde kværnet nogle stykker i træk, men de skal nok spises relativt hurtigt, og er i hvert fald ikke en egnet fest-chip. Jeg havde håbet på mere ostesmag, og kan kun give dem et lille syv-tal, desværre. 
Intet jubilæumsindlæg uden KiMs, og jeg har fået ualmindeligt meget hjælp til at anmelde den flotte, nye kyllingevariant af de ikoniske snack-chips, der desværre aldrig har været min kop te. Selve smagen var dog lige i skabet; de havde også en sukker-undertone, og de smagte lidt af kyllingelår, som min nevø sagde. Han var helt vild med dem og gav dem et stort ni-tal, min kæreste var lige bag ham med et otte-tal, min far roste sprødheden og gav dem syv, min søster fandt dem lidt for stærke og gav dem seks, mens hunden Silke og jeg ikke kunne give mere end fem rør. Min niece elskede den lilla pose, og baseret på hendes interesse for posen alene, vil jeg vurdere, at hun giver dem mindst et otte-tal, og denne pose er et af de bedste eksempler på, hvordan en pose chips ikke bare er en pose chips. 
Min nevø var med til at anmelde en sidste pose - også fra KiMs; nemlig 'Sweet 'N' Juicy Barbecue'. Vi var helt overordnet lidt undervældede af chipsene, der manglede både smag og intensitet, men ellers var der stor uenighed blandt testpanelet. Min nevø kommenterede den manglende duft, og nævnte, at de manglede lidt barbecue-smag, mens min kæreste syntes, at de smagte rigeligt af barbecue, endda med undertoner af pulled pork. De var dog enige om at give posen et syv-tal, mens jeg ikke kan give mere end seks rør. 
Intet jubilæumsindlæg uden det krydrede fødselsdagsmix fra KiMs. Selve posen er lidt konservativ og ikke specielt festlig, desværre, og man har også været lidt nærig med mængden af krydderi på de forskellige varianter i blandingen. De er alle ret uskadelige, og derfor passer de måske netop godt til fødselsdage med chips, dip, sodavand og ballondans (min absolutte hadeaktivitet som barn - jeg har en underlig fobi for balloner), men alene kan de altså ikke imponere mig. Smagen er ellers god, men der er simpelthen ikke nok af den - fødselsdagsmixet er en fuser, og må nøjes med et seks-tal. 
Rundens sidste to poser burde strengt taget have været gemt til næste indlæg, da jeg har anmeldt otte varianter allerede, men jeg MÅ dele min begejstring for disse to med det samme. Treat Food er KiMs nyeste satsning med lækre, tykke og velsmagende chips, der indeholder 30% mindre fedt - og de er overraskende gode! En salsavariant får mig sjældent helt op i skyerne, men krydderierne var helt perfekt afstemt, og passede godt til de lidt tørre (på den gode måde) og meget knasende chips. De får et pænt otte-tal fra min kæreste og jeg. Cheese & Onion smagte af rigtig meget, og i modsætning til Pringles-røret med samme navn, dominerede den lækre ostesmag heldigvis - og løget var en dejlig detalje. Vi har spist fire poser på en uge herhjemme, og jeg er glad for at kunne slutte mit jubilæumsindlæg af med at uddele topkarakteren på 10 Pringlesrør til den gule pose (der dog var tæt på at blive trukket i point pga. den tåbelige tag-line 'Smagens Power Couple'.)

2 kommentarer:

  1. Har vi nogensinde talt om salt&vinegar-chips? Jeg lægger gerne smagsløg til en særudgave chipsanmeldelse kun meds salt&vinegar-varianter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ikke nogen dårlig idé, Lærke! Det synes jeg bestemt, vi må få stablet på benene snart. Jeg var tidligere ikke så glad for salt&vinegar-chips, men har fået et helt andet forhold til dem de senere år. :)

      Slet