lørdag den 4. maj 2019

I cannot contain myself when in your presence

Jeg har spist flere chips. Mange flere. What a time to be alive! Dagens første testvarianter fik jeg i fødselsdagsgave af min kæreste, der efterhånden også er blevet ret investeret i mit anmeldelsesprojekt. Det sætter jeg stor pris på, da endnu en testspiser kan give mere objektive anmeldelser.

De første var en ny variant af de lækre Cheez Cruncherz - 'Texas Ranch', med smag af grillet paprika og løg. De var nogenlunde, men det skyldes primært den usandsynligt lækre grundsnack, som jeg har sendt topkarakter efter flere gange, for selve smagen var jeg ikke stor fan af denne gang. Jeg vil altid vælge den originale variant eller undtagelsesvis dem med chili, og denne pose kan jeg kun give et lille syv-tal. Min kæreste er fan og giver dem et stort otte-tal.

Den anden variant vækkede øjeblikkeligt min interesse - 'Bacon Mac & Cheese' lyder jo som et match made in heaven, og de var også ret gode. Jeg forstår godt hvorfor varianten har fået dens navn, men jeg synes de smagte meget mere af min yndlingspastaret, Spaghetti Carbonara. Baconsmagen var heller ikke den kunstige, klamme smag, der ofte er på chips, men føltes mere som rigtig bacon, og min kæreste giver dem gavmildt et ni-tal. Det ville jeg også gøre, men det kan desværre ikke blive til mere end et stort otte-tal fra mig, da jeg forudsigeligt nok ønskede mig en lidt kraftigere ostesmag til at overdøve baconsmagen. 
Min kæreste er som sagt en god chips-pusher, og han havde disse to varianter med hjem til mig fra Tyskland i eksamensgave. Jeg kender godt Crunchips, som jeg har anmeldt flere gange, men jeg kan aldrig helt huske, hvilke varianter jeg har haft fingrene i. Måske fordi de sjældent virker specielt tiltalende for mig, men jeg er altid glad for at anmelde interessante smagssammensætninger, og her er Crunchips altid en sikker leverandør. 

Den første pose bød på intet mindre end 'The Incredible Paprika & Sour Cream Pleasure", der nok ikke helt kunne leve op til det ekstravagante navn. Chipsen var der dog ikke noget galt med; det var en lækker bølgechip med rigelige mængder pulver, og heldigvis for mig var smagen af sour cream klart mest dominerende i den lidt søde chip. De ville være gode til dip, tror jeg, men uden må de nøjes med et pænt syv-tal fra mig og et otte-tal fra min kæreste. 

'Western Style' var overraskende lækre. Posen lovede en sødligt krydret smag på de tyndtskårede, sprøde chips, og det var præcis, hvad de leverede. Mange af dem var krøllet helt sammen om hinanden, hvilket i dette tilfælde dog ikke er et kritikpunkt, for det gjorde dem bare ekstra crunchy. Jeg sender et stort syv-tal i deres retning, imens min kæreste er noget mere begejstret og giver dem ni.
Jeg har her og der skrevet en anmeldelse af en variant fra engelske Tyrrell's, men som jeg tidligere har nævnt kan jeg ikke stå for deres posedesign og sjove smagsvarianter, så i dag tager jeg et grundigere kig på det charmerende mærke. Deres hjemmeside er ret fin, og her kan man læse, at kartoflerne primært høstes i Herefordshire, og at de derudover slår sig op på at lave deres chips på gammeldags facon med tykke kartoffelskiver med skræl på, der præpareres i små batches. Lækre er de i hvert fald, og først skal det handle om to virkeligt flotte poser. 

'Sour Cream & Serenade Chili' var en rigtig lækker overraskelse. Jeg er som nævnt hundrede gange meget glad for sour cream, men det plejer som oftest at have følgeskab af løg. Denne variant var i stedet næsten cremet, og chilien var langt fra stærk nok til at være dominerende, men brød i stedet den bløde smag helt perfekt. Tyrell's er gode til at finde på nye varianter, og det giver som oftest pote - jeg kaster i hvert fald et ni-tal efter den flotte, grønne pose. 

Posen med 'Sweet Chili & Red Pepper' smagte først og fremmest meget af mad, hvilket måske er en ret dårlig måde at forklare det på, men det er helt ubetinget et kompliment. De havde næsten en hjemmelavet vibe over sig, og den lækre grovchip mindede mig om det asiatiske køkken, hvilket sikkert skyldes den søde chili. De har i hvert fald deres helt egen smag, hvilket altid er et stort plus, så selvom posen ikke lige er tilpasset mine smagsløg, vil jeg stadig gerne give dem et syv-tal. Min kæreste giver dem otte, og giver også point for mærkets evne til at sende interessante varianter på markedet. 
Vi snupper lige to mere fra Tyrrell's - denne gang varianter fra deres 'Deep Ridges'-serie, der umiddelbart virker en tand mere discount-agtige? Jeg har flere gange rost Tyrrell's enormt seje posedesign, der helt eminemt kombinerer gamle sort/hvid-motiver med kækt indsatte kæmpeingredienser, men denne gang er det altså gået lidt for hurtigt, da landmanden med kæmpekartoffelchippen blev genbrugt på den røde pose - for hvad SKER der for hans mærkelige, lange arm?!? Det er så dumt, at det næsten giver ekstra point. 

Den første pose er Tyrrell's bud på en klassiker, nemlig 'Sea Salt'-varianten, der også denne gang havde denne 'hjemmelavede' feeling over sig. Som de eneste i dagens test var de dog lidt for olierede efter min smag - eller også smagte olien bare af lidt for meget, men ellers var de ganske rimelige. Det bliver til et jævnt syv-tal fra min kæreste og jeg. 'Aberdeen Angus Beef' er måske et lidt for prangende navn til en bredbølget bbq-chip, men deres force var, at de smagte meget mere af kød og bøf end netop barbecue, og det var ret lækkert. Ligesom chili-varianten smagte de af 'rigtig' mad, og vækkede minder om gourmet-chips på display til madfestivaler og i Torvehallerne. De var heller ikke for fedtede eller olierede, og så er de stegt lige til grænsen, hvilket er lækkert. Min kæreste kan ikke få armene ned og belønner med topkarakteren 10, mens jeg holder mig til et flot otte-tal. 

Den sidste pose i dagens test er leveret af min anden trofaste chipspusher - nemlig min far, der også køber sjove varianter til mig på sine udflugter rundt omkring. Denne pose havde han med hjem til mig fra Tyskland, og trods dens lidt anonyme og discount-agtige udseende, var chipsene faktisk en god lille overraskelse. Det var en ganske tynd, sprød kartoffelchip med skræl på, og selvom det lidt uheldigt ikke fremgår af posens forside, skulle de have smag af yoghurtdressing. Umiddelbart en lidt besynderlig smagsvariant, men det ER det, chipsene smager af, og det er bedre, end det lyder. De smagte friskere end forventet, men ikke af så meget, og posen slutter af med samme karakter som mange af testens andre; nemlig et syv-tal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar