onsdag den 5. juni 2019

seems that the world's got a role for me

Jeg vil gerne starte med at undskylde min alt for lange svartid på de meget, meget søde kommentarer til mit sidste indlæg om Silke. Det gør mig glad, at der blandt både mine venner, kollegaer og bloglæsere er plads til at sørge over tabet af et elsket kæledyr. I weekenden havde jeg besøg af min familie, og det var enormt rart at kunne snakke om allerbedste Silke med de mennesker, der elskede hende højest. 

I dag er første gang i en uge, at jeg rigtigt har tid til at sætte mig med computeren i sofaen (jeg har stadig til gode at blogge fra min telefon). Om lidt vil jeg hente en cola, tænde for valgaften og sortere billeder fra den sidste uges tid. Jeg har haft travlt, men som det heldigvis oftest er tilfældet i øjeblikket, har det udelukkende været med gode aftaler og søde mennesker. Mere om det en anden gang, for i dag vil jeg egentlig bare dele en god nyhed med jer:

I lørdags blev jeg færdigudlært som dyrepasser, og det sidste halve år har jeg haft helt ondt i maven over fremtiden - men i mandags cyklede jeg ind til Københavns Universitet som jeg plejer, for jeg har heldigvis fået et vikariat på et år i den afdeling, hvor jeg har været den sidste måned. Det er jeg simpelthen så glad og lettet over, og hvis jeg ikke lyder entusiastisk nok, er det bare fordi jeg faktisk har vidst det i et godt stykke tid uden at måtte sige noget. Det har været en lidt hård proces for mig, men det hele er heldigvis endt lykkeligt, og jeg er utroligt taknemmelig over at have mindst et år mere sammen med mine mus og gode kollegaer - og nu til en noget bedre løn. 

2 kommentarer:

  1. Hvor ér det bare dejligt, godt gået - tillykke med det, søde Tine! :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så dejligt - tusind tak, søde Anne! :) <3

      Slet