torsdag den 1. august 2019

you can see it and you can almost hear it too

I mandags startede jeg på arbejde igen, min kæreste er på ferie i Jylland, og i går aftes var jeg så træt, at jeg lagde mig på sofaen, spiste en pose chips til aftensmad, kiggede på feriebilleder på computeren og gik kold lidt over ni. Det er nu ellers slet ikke særlig hårdt på arbejde; vi fjoller rundt, spiser kage og kæler med rotter, og så har jeg fundet tid til at organisere vores lager, hvilket er pinligt tilfredsstillende for mig. Trætheden kommer af igen at skulle stå op midt om natten (alt før klokken seks er midt om natten for mig) - og jeg var ved at implodere, da jeg hørte, at min nye kollega står op klokken HALV FIRE om morgenen. Hver morgen. I dag er jeg dog noget mere frisk og behøvede ikke at snooze i morges - og eftersom jeg skal arbejde de næste seks dage også, er det nok meget godt at jeg er vågnet lidt op. 
Måske var det ikke helt gennemtænkt at snuppe en weekendvagt lige efter min ferie, og dermed få ti dages arbejde i træk - men det betyder til gengæld, at jeg på torsdag stikker snuden mod Jylland og besøger min familie. Jeg savner dem noget så frygteligt, og savnet er altid størst, når jeg har været meget sammen med dem - men denne gang har det været helt slemt. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne se især min niece lidt oftere, for vi blev ret gode venner på sommerferien, og hun udvikler sig i lyntempo i øjeblikket. En forlænget weekend i deres selskab bliver helt perfekt, men allerførst glæder jeg mig til at få min kæreste hjem på søndag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar